Det daglige forbrug af diverse ting kan hurtigt løbe op. Brændstof til bilen, brændstof til krop og sjæl (mad og forlystelser), samt vand og el i hjemmet. Ved at spare på noget af dette forbrug kan der frigøres penge til andre ting, til opsparing eller til investeringer. I denne artikel har vi fundet 10 tips, som du kan benytte, for at spare på din elregning.
- Køb sparepærer. Selvom en elpære ikke bruger megen strøm, så kan det hurtigt løbe op i det samlede forbrug, da du har mange pærer i hjemmet. Tag et kig på apaere.dk og find sparepærer der passe til dine lamper. Udskifter du eksempelvis 5 x 60w pærer og 15 x 40w pærer med sparepærer på henholdsvis 8w og 5w, så vil du spare 471 kr. om måneden. Dette er med udgangspunkt i en kWh pris på 2,50 kr, og at dine lamper er tændt i 8 timer om dagen. Besparelsen vil derfor være væsentligt mindre om sommeren, hvor behovet for kunstigt lys ikke er så stort.
- Undersøg elmarkedet og shop el det billigste sted. Siden den 1/1-2003 har vi haft frit elvalg. Elmarkedet er liberaliseret og dette betyder at du selv bestemmer, hvor du vil købe din el. En del af din elpris går til transport af strømmen og denne udgift vil altid gå til det lokale elselskab. Derudover er der afgifter, som også er fast bestemte. Men selve strømmens pris kan du handle frit, og der kan være stor forskel i procent på de forskellige udbydere. En mulighed er at angive postnummer og årligt forbrug på elpris.dk. Derefter præsenteres du for priserne fra de forskellige selskaber.
Bemærk at mange elselskaber tager et månedligt abonnement, så du ikke udelukkende kan gå efter den billigste kWh pris. Dette er der dog taget højde for hos elpris.dk. Du angiver dit årlige forbrug i starten af beregningen. Den gennemsnitlige øre/kWh pris der angives er inklusiv abonnement.
Bemærk yderligere at du løbende skal holde øje med din pris og markedet. Du kan let finde det billigste selskab netop nu, og lave en aftale med elselskabet om dette. Men når aftaleperioden udløber, evt. efter 6 måneder, så kan du risikere at din pris stiger. Et godt råd er derfor at plotte elpris-tjek ind i din kalender på bestemte tidspunkter, evt. en gang om året. I kalenderen kan du skrive informationer om din nuværende udbyder, samt hvilken metode du bruger til at finde den billigste pris. Dermed tager det ikke mange minutter at undersøge om din elpris er OK, når du laver dit årlige eller halvårlige tjek. - Elspareskinne. Brug en elspareskinne de steder hvor du har produkter på standby eller som står tændte også når de ikke bliver brugt. Med elspareskinnen slukkes strømmen helt og kobler du den eksempelvis til din PC, så vil strømmen til højtalere og printer mv. automatisk slukke, når du slukker for din PC.
- Mindre vand i gryden. Brug mindre vand i gryden ved kogning af æg og grøntsager mv. Hvis du normalt fylder så meget vand i dine gryder at dine æg og grøntsager er helt dækkede, så bruger du alt for meget vand. Hvis du koger med låg på gryden, så vil der komme vanddamp i gryden og denne damp er mindst lige så varm som det kogende vand. Yderligere kan du slukke for gryden før dine æg eller grøntsager er færdige og dermed udnytte den varme der allerede er i gryden.
- Køb energirigtige hårde hvidevarer. Gamle frysere, køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere osv. forbruger rigtig meget strøm. Har du en af disse gamle strømslugere, og bruger du maskinen meget, så kan der være rigtig mange penge at spare hver eneste måned, hvis du udskifter den med en ny og energirigtig maskine.
- Fyld altid vaskemaskine og opvaskemaskine helt op. Måske er det bekvemt at tænde opvaskemaskinen hver aften og tømme den om morgenen. Men hvis din opvaskemaskine kun er fyldt halvt op, så bruger du alt for meget strøm, vand og vaskemiddel. Fyld maskinen helt op og få fuld valuta for din elektricitet.
- Drop tørretumbleren og brug tørresnoren. En tørretumbler kan være rigtig rar at have når der er vådt i vejret. Hvis regnen siler ned flere dage i træk og luftfugtigheden nærmer sig de 100, så er det helt fint at bruge tørretumbleren. Men på alle andre tidspunkter, så er det langt bedre at benytte tørresnoren. Drop bekvemmeligheden ved at putte tøjet i maskinen, og spar mange penge på strøm ved at benytte den gratis og rene luft ved tørresnoren.
- Tag opladere ud af stikket, når de ikke er i brug. Du ved naturligvis at din oplader bruger strøm, når du lader din telefon eller notebook. Men vidste du også at laderen bruger strøm, når den ikke lader dine apparater op? Så længe laderen sidder i en tændt stikkontakt, så forbruger den strøm. Så sørg for at tage laderen ud af stikkontakten, når du ikke bruger den.
- Indstil fryser og køleskab korrekt. Det er naturligvis godt for dine fødevarer at indstille temperaturen korrekt på både køleskab og fryser. Dine varer må ikke blive for varme, men det modsatte er også tilfældet. Sætter du temperaturen for lavt, så bruger du unødigt meget strøm. Brug derfor et termometer og hold øje med temperaturen. Temperaturen i dit køleskab skal være 5 grader, mens temperaturen i din fryser skal være -18 grader.
- Sluk lampen helt. Bruger du en lampe med transformer, så forbruger transformeren fortsat strøm, når du slukker lampen. Mange halogenlamper bruger en transformer, og det er alt for dyrt, hvis du kun slukker på selve lampen. Sørg derfor for at slukke dine lamper på stikkontakten, så de ikke forbruger strøm imens de er slukkede.
Bonus tip: Foruden ovenstående 10 sparetips, så anbefaler vi dig at anskaffe en energimåler. Med en energimåler kan du finde strømslugerne, og sætte ind hvor behovet er størst. Er du f.eks. i tvivl om din gamle fryser bør udskiftes med en ny, så mål strømforbruget i et par dage, og undersøg din besparelse vs. prisen for en ny fryser.
Du kan bl.a. købe energimålere her.
Yderligere kan vi oplyse at rigtig mange biblioteker tilbyder udlån af energimålere helt gratis.
Foruden sparerådene i denne artikel, så kan det også give mening at kigge på din elpris. På grund af det frie elvalg, så er det nu muligt at få strømmen billigere ved at vælge den rigtige udbyder. Måske har du allerede en billig udbyder eller måske har du en dyr udbyder. Har du undersøgt det?
Hos nogle udbydere giver du mere end hos andre.
En god mulighed er at benytte selskabet Velkommen. De tilbyder billig strøm med 0 kr. i abonnement.
En anden mulighed er at indhente tilbud hos flere selskaber. Dette kan Tjenestetorvet hjælpe med. Her udfylder du én ansøgning og Tjenestetorvet sørger derefter for at indhente tilbud. Gratis og uforpligtende naturligvis 🙂
Skriv et svar