Sådan sparer du penge på kostbudgettet

Med en smule planlægning og sund fornuft kan du nemt spare mange penge på dine daglige indkøb. Lav madplaner og indkøbslister, og brug alt det, du har købt ind i stedet for at lade en masse havne i affaldsspanden. Det giver dig mere luft i økonomien og skåner tillige miljøet.

Herunder får du adgang til en række tips og gode råde, du frit kan benytte dig af, og som kan være inspiration for dig til endnu flere sparetips i din hverdag.

Det handler om planlægning. Den tid du bruger på planlægningen, får du fra den tid, du i dag bruger på at købe ind dagligt i stedet for kun at handle en til to gange om ugen, og så er der endda tid tilovers.

Du handler for tit

For du handler nemlig alt for meget. Ikke alene at du putter for meget i indkøbsvognen, du køber simpelthen for tit ind.

Skær ned på de daglige indkøb ved at lave en indkøbsliste med alle de varer, du får behov for i løbet af en uge eller mere. Det kan godt være, at der er nogle ting, der ikke kan holde sig så længe – mælk, friske grøntsager eller krydderurter osv. – og som du ikke kan/vil fryse ned, men så tag en indkøbstur midt i ugen, hvor du handler disse varer – tre dage kan de fleste ting holde sig.

Kig i tilbudsaviserne

Når du har lavet din indkøbsliste, så kig i tilbudsaviserne. Er der flere dagligvarebutikker i området, kan der være tilbud på nogle af de varer, du har brug for, men lad være med at lade dig friste af ting, du ikke har brug for.

Din indkøbsliste er skrevet, og har den ene dagligvarebutik eksempelvis olivenolie tre kroner billigere end den anden, så er det da klart, at du skal købe den det billigste sted. Alt andet vil være tåbeligt. Men selvom samme butik har to pakker is for under halv pris, så er det ikke ensbetydende med, at du også skal have dette tilbud med hjem. Hvis det ikke i forvejen står på din indkøbsseddel, så skal du ikke have det.

Skriv evt. en indkøbsliste for hver butik, du skal besøge, eller skriv ud for den enkelte ting på indkøbslisten, hvor den skal indkøbes. Vi går naturligvis ud fra, at der ikke er ekstra transportudgifter forbundet med det. Det skal jo kunne svare sig.

Følg altid din indkøbsliste slavisk. Selvom det er svært – især hvis du er kvinde.

Har du ”Nej tak til reklamer”, så får du ikke tilbudsaviser, men de ligger også online på butikkens hjemmeside.

Lav en madplan

Når du skal lave din indkøbsliste for en hel uge, er det selvsagt nødvendigt, du ved, hvad du og din familie skal have at spise ugen igennem.

Du kan vælge at bruge et af de mange steder på nettet, hvor der er gratis madplaner, men brug dem kun som inspiration, for de tager selvsagt ikke udgangspunkt i, hvad du allerede har i køleskabet eller grøntsagskassen. Til gengæld giver de madplaner, der er kreeret af dagligvarebutikker, et overblik over hvilke varer den pågældende butik har på tilbud i netop denne uge. Det kan du spare penge på.

En anden ting de færdige madplaner ikke tager højde for, er, om der bliver noget til overs. Rester som kan benyttes dagen efter. Afhængig af hvor stor jeres familie er, kan I måske ikke spise en hel kylling eller et helt hvidkålshoved eller lignende, og så skal resten jo ikke gå til spilde.

Så hvis du har planlagt stuvet hvidkål en dag i løbet af ugen, så er det oplagt at bruge resten af hvidkålen til f.eks. en coleslaw en af de andre dage i ugen.

Tænk fremad, når du laver din madplan. Forestil dig varerne. Er der mere end, du får brugt på en enkelt ret, skal det enten inkorporeres i madplanen senere på ugen, eller du skal kunne fryse det ned eller lave chutney af det eller noget andet. Det skal bruges, ikke smides ud! På den måde kan du spare mange penge på budgettet.

Læg en ”restedag” ind i din madplan sidst på ugen. Her gælder det om at få brugt alle de ting, der er blevet til overs i løbet af ugen – både de tilberedte retter som ikke kan fryses ned, og de rå råvarer som ikke er blevet brugt og ikke kan holde sig længere.

Skriv en indkøbsseddel

Ud fra madplanen laver du din indkøbsliste. Det er naturligvis en nødvendighed, at du er detaljeret, når du gennemtænker dine opskrifter, så du husker alt, hvad der skal bruges til de udvalgte retter.

Ligeledes er det nødvendigt, at du ved hvad du har på lager i forvejen. I starten kan det måske være svært at huske, om der er mere karry eller flere ris osv. Men fremadrettet sørger du for at have en huskeseddel liggende i køkkenet eller siddende på køleskabsdøren, eller hvor det nu falder naturligt for dig, hvor du noterer, hver gang du tømmer noget – eller næsten tømmer noget – som altid bør være på dit lager. Så som de mest almindelige krydderier, du bruger i madlavningen, kartofler – hvis I tit spiser kartofler – ris, og pasta, mel, olie osv.

På den måde har du altid styr på, hvad du har og ikke har. Det du skriver på huskesedlen på køleskabsdøren indkøbes, når dit ugentlige indkøb foretages.

I stedet for huskesedlen på køleskabsdøren, så kan du også vælge en mere moderne løsning på din telefon, som f.eks. Microsoft TODO. Fordelen ved dette er bl.a. at du kan dele den samme liste med din ægtefælle eller andre som kunne finde på at handle ind i stedet for dig. Derudover kan du hurtigt skrive noget på indkøbssedlen, hvis du kommer i tanke om noget imens du er på arbejde eller andre steder, hvor du ikke har adgang til den fysiske seddel.

Det vigtigste er at du får indkøbssedlen lavet og at du holder dig til den, når du handler.

Køb ind, når du har overskud

Når indkøbslisten er færdig, skal der handles. Vælg din faste ugentlige indkøbsdag. Fredag kan virke som en god dag – det synes alle andre i hvert fald – så måske er torsdag i virkeligheden bedre – eller onsdag – men alt i alt afhænger valget af, hvilken dag der passer dig bedst.

Du skal også finde det bedste tidspunkt. Det bedste tidspunkt er et tidspunkt, hvor du har tid, ikke er stresset eller sulten, og hvor alle andre ikke også har valgt at lægge deres indkøbstur, som f.eks. på vej hjem fra arbejde – hvor alle andre også har valgt at handle.

For ligesom der er myldretid for trafikken, er der det også i butikken. Hvis ikke du allerede har fundet ud af, hvornår det er, finder du nemt ud af det ved at notere dig, om der er mange i butikken på det tidspunkt, du har valgt. Prøv så med et andet tidspunkt næste uge.

Har du børn med ud at handle, er det dårligste og dyreste tidspunkt, når du lige har hentet dem fra daginstitutionen, og de er trætte, klynkende og med garanti sultne og tørstige, når de ser alle de lækkerier, som butikken bugner af. ”Og det dér sværd, mor, det er det, jeg har ønsket mig siden sidste fødselsdag, hvor jeg ikke fik det”.

Måske er du endda også selv sulten, og så ryger der tit lidt ekstra ned i vognen – stod det på indkøbssedlen? Nej? Så må det op igen.

Det er af samme grund, du skal handle, når der ikke er myldretid. Du kommer hurtigere rundt i butikken, så du ikke bliver fristet af spotvarer og onsdagstilbud – eller hvilken dag du nu handler. Du står heller ikke i kø og bliver fristet af chokoladebarer, tyggegummi, ugeblade eller andre ting, som ikke står på din indkøbsliste. Du sparer tid, og du sparer penge!

Tjek udvalget

Der kan også være penge at hente, hvis du køber ind i en butik, der har sin egen discountlinje. For selvom du måske er vant til at købe et bestemt mærke af eksempelvis vaskepulver eller stegemargarine, betyder det ikke, at det er det bedste. Tit indeholder de billigere varianter nøjagtigt – eller næsten – det samme og har samme kvalitet. Hvorfor så betale mere for det samme produkt bare på grund af producenten/brandet.

Dette gælder også de lidt dyrere økologiske og svanemærkede produkter. Det er ikke sikkert at discountlinjen er svanemærket, men ved at lære dine lokale butikker at kende, så finder du ud af, at der er mange penge at spare ved, at købe disse produkter de rigtige steder. Eksempelvis har Fakta ofte en svanemærket flydende håndsæbe til billige penge. Lignende fund kan du finde i andre butikker, og du finder hurtigt ud af hvilken type produkter du normalt skal købe i hvilke butikker.

Fryseren er din sparegris

Selvom du skal følge din indkøbsseddel, er der ikke noget galt i at købe stort ind, hvis du har fundet et godt tilbud. Du kan sagtens købe to kilo billigt oksefars, selvom der ikke står hakkebøf, millionbøf, kødsauce, lasagne på fire af ugedagene i din madplan, men det kræver, du har en fryser, og at der er plads i den. Det kræver også, at du ved, at du får brugt det. Hvis det f.eks. er 1½ kg kalvehjerte, og du stort set aldrig serverer indmad, så er det en dum og dyr idé.

Det samme gælder, hvis der er tilbud på friske grøntsager. To kilo gulerødder til 17 kr., og du ved, du ikke får brugt mere end det ene kilo, før de er dårlige, så er det billigere at købe et kilo for en flad tier, selvom kiloprisen er højere på det ene kilo.

Har du købt stort ind, så sørg for at dele det i portioner, der passer til jeres familie, inden du fryser det ned. Skriv på emballagen, hvad der er i og fra hvilken dato. På den måde er det nemt altid at tage det ældste op af fryseren, og du risikerer ikke at få taget bøtten med risengrøden op i stedet for bøtten med boller i karry. For nej, du kan ikke huske det var den bøtte med det røde låg, du kom risengrøden i, når der gået et par uger.

Lav også en oversigt over, hvilke varer du har i fryseren, så du kan gå på opdagelse i oversigten frem for i fryseren, når du skal lave madplanen. Så undgår du, at du har noget liggende på bunden i flere år, som til sidst ender i affaldsspanden.

Køb ind til flere end to

Det er blevet nemmere at købe mad ind til en eller to personer, end det har været tidligere, men stadig er der mange ting, der er billigere at købe ind til flere personer end to. Det gælder både kød, grøntsager, pålæg osv. Men er I kun to, eller er du alene, så må du købe større portioner ind og enten lave mad til to dage – så sparer du tid på madlavningen dagen efter – eller fryse ned.

Husk også, at en fuld fryser bruger mindre strøm end en tom – med mindre selvfølgelig at den er slukket 😉

Brug mikrobølgeovnen, når du laver mad

Mange mennesker bruger deres mikrobølgeovn til optøning, genopvarmning og popcorn – that’s it! Men er du ejer af en mikrobølgeovn, så brug den også til at lave mad i. Husk desuden ved optøning, at være i god tid. Du kan fint tage kød ud af fryseren dagen inden, at du skal bruge det. Put kødet i køleskabet og lad det tø langsomt op. Dermed er kulden fra kødet med til at spare strøm i køleskabet, og du sparer strøm til mikrobølgeovnen, når du ikke skal optø det der.

Du kan sagtens både koge og stege i en mikroovn. Det er billigere strømmæssigt, fordi det går hurtigere, og derved sparer du så også tid. F.eks. tager det 8-10 minutter at bage to store kartofler i mikrobølgeovnen, hvor det typisk vil tage 45 minutter i en almindelig ovn.

Når du bruger mikrobølgeovnen til at tilberede din mad i, bruger du også mindre væske, mindre salt og krydderier og mindre eller slet ingen fedtstof – igen penge at spare.

Hvis ikke du har en kogebog til mikrobølgeovn, kan du lave dine egne opskrifter om til opskrifter til mikrobølgeovnen:

1. Beregn tilberedningstiden til ½-⅓ af tiden for tilberedning i almindelig ovn eller på komfur
2. Nedsæt væskemængden. Når du eksempelvis koger grøntsager, skal de ikke dækkes med vand – f.eks. er der ikke behov for mere end ca. ½ dl vand til 800 g kartofler
3. Sørg for at stykkerne, du tilbereder – hvis du laver flere af samme slags på en gang – er lige store (f.eks. når du koger kartofler)
4. Kontrollér jævnligt, om maden er færdig
5. Vent med at salte til sidst, efter du har smagt på retten
6. Prøv dig frem, og lær af dine fejl

Har din mikrobølgeovn grillelement, kan du også grille, og du kan få en flot farve, når du laver gratinerede retter.

Levninger skal spises, ikke kasseres

Et andet sted hvor du kan spare, og du virkelig kan spare mange penge, er ved at spise de råvarer og den mad, der bliver til overs efter aftensmåltidet.

Der har været rigtig meget i medierne om, at der bliver kasseret alt for meget mad i Danmark. Det er skadeligt for miljøet, det er amoralsk, men det er også skadeligt for din økonomi, hvis det er dig, der smider mad ud.

Det er de færreste ting, der ikke kan bruges til noget velsmagende i en anden ret – eller ganske enkelt bare genopvarmet eller i madpakken dagen efter. Det er langt sundere og billigere at have et par skiver kød på madpakken fra gårsdagens aftenmåltid, fremfor det færdigkøbte pålæg.

Undgå bakterier og dårlige maver

Når du gemmer tilberedt mad, der ikke er blevet spist, skal du overholde nogle få, enkle, men ekstremt vigtige regler, hvis du vil undgå at gøre familien syg.

Det handler om tre ting

1. Tilberedning
2. Nedkøling
3. Genopvarmning

Det er på disse tre punkter, du skal være ekstra opmærksom, for det er her, det kan gå galt.

Tilberedning

Egentlig handler det i bund og grund om at have en god køkkenhygiejne:

• Vask hænder, inden du går i gang, og hver gang du skifter mellem forskelligartede råvarer – grøntsager, kød, fisk, æg osv.
• Brug også forskellige redskaber – knive, spækbrætter, gafler osv. – til hver sin råvare, eller rengør dem ved hvert skift – det gælder også hvis du eksempelvis har snittet sværet på svinekammen, så er det ikke denne kniv, du skal bruge til at skære den færdige steg med – med mindre den er vasket af først.
• Grøntsager skylles grundigt af for jord og jordstøv.
• Hold råt og tilberedt mad adskilt.
• Har du tørt blod, jord eller lignende af med din karklud, så smid den til vask, og tag en ren.
• Vask op, og ryd op på køkkenbordet hele tiden undervejs.

På den måde er du sikker på, at hygiejnen er i top, og ikke nok med, at det jo er rart at vide, første gang du spiser af maden, det er ekstremt vigtigt, når maden skal genopvarmes.

Et andet lille tip er, at hvis du serverer en ret, hvor der skal drysses med hakkede krydderurter, så servér drysset til, så det kun kommer på den mad, der bliver spist i stedet for at drysse det over hele retten. Du bør ikke gemme retter med grønt drys pga. af risikoen for bakterier.

Nedkøling

Tiloversbleven mad skal nedkøles, lige så snart det er dampet af. Det skal ikke stå og køle af på komfuret eller på køkkenbordet, inden det sættes i køleskabet.

Nedkølingen må højst vare tre timer, fra retten har haft sin maksimumstemperatur, til den er kølet af – under 10° C.

Har du mange rester, så du ikke kan nå det – f.eks. suppe – så fordel det i mindre beholdere, så nedkølingen går stærkere.

Det går ikke så meget ud over temperaturen i køleskabet, at det kan skade de andre varer i det.

Genopvarmning

Når du genopvarmer resten, så skal retten opvarmes, så den når op på minimum 75° C.

Hvis du følger disse enkle og få råd, så kan du også opvarme retter, der indeholder persille, spinat, grønkål og andre bladgrøntsager.

Vær kreativ

Når du skal bruge dine rester i andre retter, så gælder det om at lade fantasien få frit løb og tænke anderledes, end du plejer. Hvordan kan resten bruges sammen med de andre ting, du har i dit køle- eller kolonialskab eller måske i fryseren. For det er jo ikke meningen, du skal ud at købe en masse andre råvarer, som du så får rester af.

Mange gange har du sikkert også rå råvarer til overs. F.eks. hvis du har lavet bagte rodfrugter, så var der måske både gulerødder og pastinakker tilbage i posen. Dem skal du jo også have brugt, så du kan spare på dit husholdningsbudget.

Friske råvarer

Det er måske ikke helt så svært at få brugt de friske, rå råvarer, som dem der er tilberedt. De fleste rodfrugter kan skæres i mindre stykker og blandes i en gryderet eller suppe eller rives og kommes i farsen til frikadellerne. Men du kan også rive dem og komme dem i dejen til brødet, det giver tit den effekt, at brødet holder sig frisk i længere tid. Har du bagt grøntsager i brødet, så er det dog en god ide at opbevare brødet i køleskabet, da holdbarhedstiden udenfor køleskabet bliver kortere. Dette selvfølgelig afhængigt af hvor hurtigt I spiser brødet.

Andre grøntsager, som f.eks. agurk, squash, kål, tomater og lignende, kan du koge til relish eller pickles. Det kan holde sig længe og bruges som tilbehør til mange retter.

Har du ikke så meget tilbage, kan du også lave en nudelkop. Så er der et nemt mellemmåltid til en lang eftermiddag på jobbet.

Det gør du ved at svitse grøntsager i meget små tern sammen med krydderier og krydderurter. Tag en af hver slags du har, og som kan lide. Kom det i en passende beholder med låg – den skal kunne tåle kogende vand – sammen med ¼-½ bouillonterning og en passende portion utilberedte nudler. Sæt låget på, og tag nudelkoppen med i tasken. Sæt den i køleskabet, når du når frem. Når du har behov for et mellemmåltid, fylder du op med kogende vand, venter 2-5 minutter, og så er nudelkoppen klar. Du kan også komme rester af kød i små stykker i nudelkoppen.

Tilberedte råvarer

De tilberedte råvarer kræver lidt mere opfindsomhed. Også fordi at der måske ikke altid er så meget tilbage af den. Men husk så, at fryseren er din sparegris, og frys ned, til du har en stor nok portion, til det du vil bruge det til, eller til der er nok forskellige små retter til at servere en tapas-menu for familien.

Som regel er det ikke hele kødstykker, frikadeller eller bøf, det er besværligt at få brugt. De ryger jo bare i madkassen dagen efter. Eller bliver brugt til biksemad, hvis det er et stort stykke steg. Ligesom rester af kød, kylling og fisk også nemt kan serveres i en sandwich eller burger.

Men hvad med den lille rest kogte ris eller pasta eller kartoffelmosen og de bagte rodfrugter. Eller hvad med den sammenkogte ret, og den lille sjat aspargessuppe?

Altså det hele kan jo fryses ned. Men der er også andre muligheder:

Kogte ris kan bruges i wokretter, i brød og andet bagværk – det giver en lækker svampet effekt. Pasta kan bruges på samme måde, eller det kan bruges som ”låg” på en lasagne.

Kartoffelmosen kan i små toppe sættes på en ovnret og bages, til det bliver sprødt. Eller det kan fryses ned i portionsskåle, der kan tåle både frost og ovn/mikrobølgeovn, så er det nemt at tage det antal op du skal bruge og komme dem direkte i ovnen.

Rodfrugterne blendes og kommes i dejen til brød eller bruges til en suppe.

Rigtig mange rester vil også være lækre i en blandet salat – både kogte og bagte kartofler og rodfrugter, ris og pasta og også strimler af kød.

Den sammenkogte ret eller kødsaucen kan bruges i madpandekager, på pizzaer eller i forårsruller sammen med forskellige grøntsager.

Af mange blendede supper kan du ved at jævne eller fortynde dem – afhængig af tykkelse – få en fremragende sauce.

Restemad er ikke et nyt fænomen

Der er som sådan ikke noget nyt i at bruge sine rester. Det gjorde man også tidligere, da midlerne var små. Hashis er navnet på en god, gammeldags resteret, som bl.a. også blev brugt i storkøkkener.

Hashis

Vi ville helt klart vælge også at bruge rester af grøntsager i denne ret og kalde det for en sammenkogt ret eller Den sorte gryde. Men her kommer den gammeldags version:

Ingredienser til 4 personer:

• 300 g tilberedt kød
• 3 dl bouillon
• En rest sov – 1-1½ dl
• 1 løg
• 5 spsk. hakkede drueagurker
• ½ dl fløde – kaffe-, piske- eller madlavningsfløde
• Ca. 3 spsk. sherry
• Kulør
• Salt
• Peber

Tilberedning:

1. Kødet hakkes med en skarp kniv og kommes i en gryde eller dyb pande.
2. Sovs og bouillon blandes med kødet.
3. Løget rives og tilsættes sammen med de hakkede agurker.
4. Retten varmes grundigt igennem, og smages til med sherry, salt og peber.
5. Retten gives en dråbe kulør.
6. Serveres med brunede kartofler eller kartoffelmos og evt. med et spejlæg.

Velbekomme!

Får du ikke brugt resten af fløden, og ved du, at du ikke får den brugt, inden den bliver for gammel, så frys den ned i en isterningbakke eller -pose. Terningerne kan senere bruges direkte i saucer og gryderetter.

Tøm kartonen helt

Hold kartonen med bunden i vejret et stykke tid, til alt fløden er kommet ud.

Det siger sig selv, at tømmer du emballagen helt, får du mere for dine penge.

Når du har tømt f.eks. en karton yoghurt, A38 eller et andet surmælksprodukt, så er den langt fra tom. Du kan selvfølgelig åbne den helt og skrabe resten ud med en ske, men du kan også lave Laban Lassi.

Laban Lassi

Laban Lassi er en drik fra Mellemøsten, og den er nem at lave:

1. Hæld ca. 1 dl koldt vand ned i den ”tomme” karton.
2. Tilsæt 4-5 isterninger.
3. Tilsæt evt. lidt friske krydderurter – timian, basilikum, rosmarin, eller hvad du kan lide.
4. Hold kartonen lukket, og ryst kraftigt et minuts tid.
5. Hæld indholdet ud i et glas.

Værsgo! Klar til at drikke. Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er virkelig en forfriskende drik. Og husk så, at yoghurt er et surmælksprodukt (sur mælk), så den kan holde sig i meget lang tid – også efter den har overskredet datoen i toppen.

Mindst holdbar til sidste anvendelsesdato

Kender du betydningen af de forskellige datomærkninger? Der findes to forskellige i Danmark:

• Sidste anvendelsesdato
• Mindst holdbar til

Tidligere var der også en, der hed Bedst før, men den betød rent faktisk det samme som Mindst holdbar til.

Det er af væsentlig betydning for dig og din økonomi, at du kender forskellen på disse to mærkninger.

Sidste anvendelsesdato

Sidste anvendelsesdato bruges på fødevarer, som er letfordærvelige – f.eks. produkter der indeholder kød, fisk og fjerkræ.

Køber du en vare, der er mærket med Sidste anvendelsesdato som dags dato, så skal den spises eller i hvert fald tilberedes i dag, eller du kan fryse den ned, tø den op i køleskabet og spise den samme dag, den er tøet op.

Du bør ikke spise en fødevare, der har overskredet Sidste anvendelsesdato – med mindre den ligger i din fryser – da den kan udgøre en sundhedsrisiko pga. vækst af sygdomsfremkaldende bakterier.

Mindst holdbar til

Derimod kan du sagtens bruge og spise en fødevare, der er mærket Mindst holdbar til, selvom datoen er overskredet.

Nogle varer gør du det sikkert allerede med helt uden at tænke over det – pasta, ris, te, kaffe, konserves, mel osv. – du tjekker måske ikke engang, hvilken dato der står på dem. Men andre varer smider du måske ud uden at have undersøgt, om de stadig er gode nok – yoghurt, pålæg, brød m.m. Det bør du holde op med, for Mindst holdbar til betyder blot, at til denne dato garanterer producenten af fødevaren, at den bevarer sine egenskaber og kvalitet, men det betyder ikke, at den mister dem nøjagtig på denne dato.

Siden slutningen af 2014 har det da også derfor været lovligt for dagligvarebutikker at sælge fødevarer, der har overskredet denne dato, blot de gør opmærksom på, at den er overskredet.

Så brug din lugt-, syns- og smagssans og din sunde fornuft, og spis løs, og spar mange penge på budgettet.

Spar penge på budgettet

Tag glad imod ”Se dato” eller “stop madspild” varer – eller hvad der nu står på dem – i stedet for at gå en lang bue uden om dem. Du kan i nogle tilfælde spare over halvdelen af normalprisen. Og det er jo det, det handler om – at spare penge, og det er ikke nok blot at foretage dine indkøb i discountbutikker. Det er fornuftigt at gøre det, men du kan gøre så meget mere.

For at spare penge handler det kort og godt om at begynde at tænke anderledes:

1. Begræns dine indkøb til 1-2 gange ugentligt
2. Køb ind på det rette tidspunkt
3. Find det billigste sted
4. Lav en madplan
5. Skriv en indkøbsseddel
6. Vælg de billige varianter
7. Køb stort ind, og brug din fryser
8. Hav orden i fryseren, køle- og koloniskabet, så du har overblik
9. Vær kreativ – tilbered nye retter af resterne fra i går
10. Vær ikke skræmt af ”Mindst holdbar til” – brug i stedet din sunde fornuft

Brug disse 10 råd, så er du godt på vej til at spare rigtig mange penge på dit madbudget. Efter en tilvænningsperiode vil det falde dig naturligt at lave madplaner, følge din indkøbsseddel, bruge dine rester osv.

Der vil måske endda går sport i, hvor lidt du kan leve for om måneden, og hvor meget du kan spare. Og hvad der er sparet, er tjent!

Læs her mere om at lave madbudget