Når ordet testamente bliver sagt, kan den første reaktion ofte føles som et sug i maven. Et testamente bliver ofte sat i relation med død – eller død inden for kort tid. Men sådan behøver det ikke at være. Et testamente kan både være med til at opfylde dine ønsker samt gøre tiden efter døden nemmere for dine pårørende. Hvis du går og har bestemte ønsker, omkring hvordan dine ejendele skal fordeles, kan det give ro at få styr på.
Selvom du går med særlige ønsker, kan der være enkelte juridiske forhold, der gør, at dine ønsker ikke altid kan indfries. Derfor er det en god idé at snakke med en advokat, således du får den rette rådgivning. Det kan nemlig være lidt af en jungle at oprette et testamente. I denne artikel bliver du forhåbentlig mere afklaret med, hvad det vil sige at oprette et testamente, samt hvilke forhold der er vigtige at have kendskab til.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Hvad er et testamente?
Et testamente betyder i sig selv et juridisk bindende dokument. Det er en viljeserklæring, hvor du angiver, hvem dine arvinger skal være, og hvor meget disse arvinger skal arve. Du kan derfor også vælge personer, du ikke er i familie med. Arven behøver ikke altid være penge, men kan sagtens være særlige ejendele, du ønsker en bestemt person skal arve.
Hvem, der skal arve, når du afgår ved døden, afhænger af, hvordan du laver dit testamente. Dine muligheder med dit testamente afhænger af, hvilken familiestruktur du har. Der vil som udgangspunkt være enkelte bindende juridiske bestemmelser, hvis du har børn, sammenbragte børn eller har levende forældre. Desuden vil din civilstatus have betydning for dine muligheder. Med civilstatus menes der, om du er enlig, ugift, men har en samlever, eller om du er gift.
Ligesom dit testamente ikke udelukkende behøver at omhandle penge, kan du i dit testamente også angive, hvis du ønsker, at bestemte foreninger eller fonde, skal have en del af din arv. Hvor meget, du ønsker at give som legater til disse foreninger, kan du selv have indflydelse på.
I et testamente har du som udgangspunkt mulighed for at testamentere hele din formue samt alle dine aktiver væk. Hvad enten det er din bil, dit kaffestel eller et betydningsfuldt billede, kan du angive dette. Hvis du har et særligt ønske om, at flere personer skal have del i din arv, kan det være en god ide at bruge en del tid på denne proces.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Hvad skal et testamente indeholde?
Som udgangspunkt skal et testamente indeholde følgende:
- Parterne samt testator i det givne testamente.
- Hvordan arven skal fordeles.
- Hvad der skal gælde for hver arving.
- Hvis arven skal være særeje, skal dette oplyses.
- Hvordan indbotestamentet kan vælges.
- Hvordan testamentet kan ændres eller tilbagekaldes.
- Hvad der skal ske, hvis I som parter går fra hinanden.
- Om det er muligt for den person, der er længstlevende at lave et nyt testamente.
- Hvad der skal ske med pension og forsikringer.
- Hvordan man ajourfører testamentet.
- Hvordan testamentet skal underskrives.
Ved punkt fire skal du angive, om du ønsker, der skal være særeje i din arv. Særeje er en beskyttelse af arven, således at den ikke senere kan deles. Det betyder eksempelvis, at den ikke vil kunne deles, hvis du og din ægtefælle bliver skilt.
I dit testamente har du også mulighed for at bestemme, om arven til dine arvinger skal være særeje. Det kan eksempelvis være, at du ønsker, at dine børn skal have særeje over en bestemt del af din formue. Hvis du ønsker dette, er det en god idé at lave testamentet i god tid. Hvis ikke du får tilkendegjort dette ønske, vil arven, som dine børn modtager, kunne indgå i barnets fælleseje med dennes ægtefælle. Der findes tre typer af særeje, som du kan læse mere om her.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Testamenter er afhængige af civilstatus
Som nævnt vil der være forskellige muligheder for at oprette et testamente, alt efter hvilken civilstatus du har. Det har nemlig betydning, om du er gift, om du har en samlever, eller du er enlig.
Som udgangspunkt vil enhver have behov for et testamente, således du er sikker på, at dine ønsker bliver opfyldt. Desuden kan et testamente være særlig gavnligt, hvis der er specielle personer, du ønsker skal have større del i din arv. Det kan også være, at der er personer, der er tvangsarvinger, men, som du ønsker, skal have mindre del i din arv.
Du skal dog lige være opmærksom på, at der findes en såkaldt arveafgift. Dette er en afgift, som skal betales til staten, hvis du arver et større beløb. Dette kan du læse mere om på denne side.
I det følgende kan du læse en uddybende beskrivelse af de forskellige muligheder alt efter civilstatus. Du vil forhåbentlig blive klogere på, hvordan og hvilke bestemmelser du ønsker, at dit testamente skal indeholde.
Testamente, hvis I er gift
Selvom du og din ægtefælle er gift, arver I ikke automatisk alting efter hinanden. Hvis I har børn, er det dem, der har krav på halvdelen af din arv. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at din ægtefælle må gå fra hus og hjem, fordi han eller hun ikke har mulighed for at sidde i huset alene med den tildelte arv. Derfor kan du med et testamente sikre din ægtefælle.
Du kan nemlig fordele din arv, således at din ægtefælle får størst arv og dine børn herefter. Dine børn mister dog ikke deres tvangsarv, da de stadig har ret til arv fra deres forældre. Dog kan andelen af denne ændres. Hvis du vælger at sikre din ægtefælle på denne måde, betyder det, at du vælger at sidde i uskiftet bo.
At sidde i uskiftet bo betyder, at den part, der er tilbage, kan sidde med stort set samme økonomi som før. Det betyder da også, at dine børn først får udbetalt deres arv, når begge forældre er faldet væk. Derfor skal dine børn over 18 år underskrive denne aftale, således de er indforstået med, at de modtager deres arv senere.
Du har også mulighed for at ændre i arvefordelingen af jeres børn. Måske I har sammenbragte børn, hvor det kun er dine børn, der skal have din arv. Omvendt kan det være, at du ønsker, at dine bonusbørn også skal have del i din arv. Hvis du ønsker at læse mere om arveretten i en sammenbragt familie, kan du læse mere her.
Testamente, hvis I er ugifte
Hvis du og din partner ikke er blevet gift, men lever som samlevere, kan det have betydning for jeres ret til at arve, hvis en af jer falder væk. Som udgangspunkt arver I ikke hinanden, men derimod er det jeres børn, der har krav på jeres arv. Hvis I derfor ønsker at sikre hinanden, er et testamente den bedste løsning.
I bør som det første oprette et testamente til fordel for hinanden, da der ellers ikke vil være arveret mellem nogen af jer. Dette er også gældende, selvom I måtte have børn sammen eller har boet sammen i flere årtier.
Hvis I har boet sammen i mere end to år, skal I ikke længere betale tillægsboafgift. Tillægsboafgift er en afgift på 15% af et dødsbo, som skal betales af alle arvinger. Dog betyder denne ophævelse af tillægsboafgift ikke, at I bliver hinandens arvinger. Et testamente er stadig forudsætningen for, at I kommer til at arve hinanden.
Desuden har I mulighed for at oprette et ’udvidet samlevertestamete’. Det vil sige, at I har mulighed for at bestemme, om I ønsker at blive stillet som ægtefæller, når arven skal fordeles. Her er det igen en forudsætning, at I har boet sammen i to år – og et testamente er stadig et krav.
Testamente, hvis du er enlig
Hvis du er enlig og har børn, er disse automatisk dine arvinger. Hvis du derimod ingen børn har, men efterlader dig søskende og forældre, er det dem, der vil få din arv. Hvis du blot har bedsteforældre, mostre og onkler tilbage, vil de være den sidste gruppe, der ifølge arveloven kan arve fra dig. Hvis du slet ikke har nogen familie tilbage, vil det være statskassen, der modtager din arv.
Hvis du er enlig og går med ønsker om at tildele særlige personer en del af din formue, bør du overveje at oprette et testamente. Ellers vil der ikke være nogen i din omgangskreds, som vil have ret til nogen af dine ejendele. I dette tilfælde kan det også være, at du ønsker, at en bestemt person skal have en særlig ejendel.
Hvis du ikke har en stor del af din familie tilbage, kan det være her, du ønsker at bidrage en del af din arv til bestemte fonde eller organisationer. Hvis ikke du får det skrevet ned i et testamente, vil det ikke være muligt for nogen at kende til dine ønsker, således de kan blive indfriede. Det er derfor vigtigt, at du får tilkendegjort dine ønsker.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Det betyder tvangsarv for dig
Selvom det som udgangspunkt hedder sig, at du frit kan vælge dine arvinger i dit testamente, så er der alligevel visse personer, der har ret til din arv. Dette kaldes tvangsarvinger og er oftest din ægtefælle og dine børn. Hvis dine børn mod forventning skulle være afgået ved døden, så er det deres eventuelle børn, der bliver dine tvangsarvinger. Det samme gælder for oldebørn, hvis heller ikke børnebørnene er i live.
Da der er flere forhold at tage stilling til i forhold til tvangsarv, kan du få dig et overblik ved at klikke her. Som minimum udgør tvangsarven 25% af den samlede arv. Du har dog selv indflydelse på denne arv, hvis du opretter et testamente. Hvis du ønsker, at dine tvangsarvinger skal arve mindst muligt, kan du angive en lav procentsats. Omvendt kan du sætte den højere, hvis du gerne vil, at dine tvangsarvinger skal arve mere.
Hvis du modsat ikke har lavet dig et testamente, indtræder arveloven. I stedet for dig vil arveloven bestemme, hvem og hvor meget disse arver. Ofte vil det være familien, der arver. Afhængigt af, hvordan din familiestruktur er, vil der være forskellige arvinger.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Sådan kommer du i gang med at lave et testamente
Når du ønsker at lave et testamente, er det altid en god idé at kontakte en advokat. Selvom du godt kan lave et testamente selv, vil der være stor risiko for, at du overser eventuelle juridiske bestemmelser.
En advokat er bekendt med alle juridiske bestemmelser og ved, hvordan dit testamente skal laves uden komplikationer. Du kan starte med en samtale i banken, hvor I snakker om din aktuelle formue, som du kan fremvise til advokaten. Dette betyder også, at du selv kommer godt med fra start. Da der formentlig vil være en masse nye ord, som du skal forholde dig til, har det stor betydning for din forståelse, at du er med helt fra start.
Selvom en advokat i nogle tilfælde kan være dyr, vil det i sidste ende være den bedste løsning. Det er dog værd at bemærke, at det langt fra er sådan i alle tilfælde. Prisen for et advokatsamarbejde afhænger af, hvor meget tid advokaten skal bruge på din opgave. Derfor kan du spare lidt på advokatsalæret, hvis du forbereder dig godt på forhånd.
Når du tager kontakt til en advokat, vil han eller hun rådgive dig til, hvordan dit testamente skal være. Afhængig af din familiestruktur har du forskellige muligheder. Disse muligheder kan du læse mere om længere oppe i artiklen.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Notartestamente eller vidnetestamente?
Når du i samarbejde med din advokat har fået styr på dit testamente, skal en notar underskrive. Et testamente er først gyldigt, når en notar har set dig og din eventuelle ægtefælle i øjnene og har underskrevet testamentet. En notar rådgiver ikke om formuleringen af testamentet, men har blot til formål at sikre sig, at du og din ægtefælle er ved sig selv.
Fordi testamentet først bliver gyldigt ved notarunderskrivelsen, er det ikke nødvendigt at tinglyse testamentet. Det vil altså komme til sin ret, så snart notaren har underskrevet.
Når du skal have underskrevet dit testamente, tager du på det lokale dommerkontor, hvor notaren vil være. Notaren registrerer dit testamente i notartestamenter. Dette sikrer, at dit testamente vil komme frem, hvis du skulle falde væk.
Som alternativ for en notarunderskrivelse kan du oprette et testamente for to vidner. Ved vidnetestamentet sparer du de 300 kroner, som notargebyret koster. Til gengæld vil der være en større risiko for, at dit testamente ikke kommer frem i dagens lys, hvis du falder væk. Derfor må det være en individuel vurdering, om du ønsker et notartestamente eller et vidnetestamente.
Der er flere forudsætninger, der skal opfyldes, før et vidnetestamente bliver gyldigt. Det gælder blandt andet:
- Testator skal underskrive testamentet, mens begge vidner er tilstede.
- Vidnerne skal straks herefter skrive under som vidner.
- Vidnerne skal begge være fyldt 18 år samt være myndige.
Når notaren og dig selv har skrevet under, får du dit testamente med hjem. Her er det vigtigt, at du opbevarer det et sted, hvor det er nemt at finde – men omvendt ikke et sted, hvor alle og enhver kan finde det.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Sådan laver du dit eget testamente
Hvis du modsat selv ønsker at oprette dit testamente, kan du nemt finde en skabelon på et testamente online. På internettet findes der eksempler på, hvordan et testamente kan se ud.
Som det første er det en god idé, hvis du starter med at skabe dig et overblik over din samlede formue. Dette kan du gøre derhjemme, eller du kan tage i banken. Hvis du selv vil gøre det, finder du din samlede formue ved at trække din gæld fra dine aktiver. Dine aktiver kan eksempelvis være værdi af bil, bolig, indbo samt eventuelle særlige smykker. I banken vil din bankdame- eller mand hurtigt kunne give dig det overblik, du har brug for.
Dernæst bør du lave en oversigt over de personer, der er dine legale arvinger i forhold til arveloven. Det er vigtigt, at du ved, hvilke personer der automatisk har ret til din arv. Hvis du ønsker det anderledes, bør du tage stilling til, hvem du i stedet ønsker skal have del i din arv. I begge tilfælde kan du tage stilling til, hvor meget hver person skal arve af din arv. Selvom du vælger at følge arveloven til enkelte personer, har du stadig mulighed for at vurdere, hvor meget du ønsker, disse personer skal have.
Næste skridt er, at du kan kontakte en advokat. Det er dog også i dette skridt, at du selv kan skrive dit testamente. Her bør du gøre brug af den skabelon, du har fundet på internettet. Ligesom når du har en advokat med hele vejen, bør du få underskrevet dit testamente hos en notar. I stedet kan du også bruge løsningen med vidnetestamentet.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Her skal du være opmærksom ved lav-selv testamente
Når du selv går i gang med at oprette et testamente, er der utroligt mange forhold, du skal holde styr på. Desuden skal du have den rette forståelse af disse forhold, så du ikke overser eller misforstår noget. Eventuelle misforståelser kan medføre komplikationer efter din bortfalden, og i værste fald kan det betyde, at dit testamente ikke vil være gældende. I stedet vil arveloven indtræde, og du kan risikere, at din arv går til personer, du ikke ønsker.
Der ses ofte de samme fejl, når testamenter bliver lavet på egen hånd. Hvis du vil undgå disse, kan du læse med i nedenstående:
- Der er ikke taget stilling til rækkefølgen af dødsfald ved arvinger. Det kan eksempelvis være, at den ældste er den, der lever længst.
- Enkelte bestemmelser er ikke tænkt ordentligt igennem, hvorfor det kan give anledning til tvivl om, hvordan det skal forstås og fortolkes.
- En del af din formue er ikke medtaget i testamentet.
Selvom det kan være en rigtig fin løsning selv at skrive dit testamente, bør du tage med i dine overvejelser, at du ikke kan spørge en advokat til råds. Undervejs kan der opstå forskellige spørgsmål, som kan være udfordrende selv at tage stilling til. Hvis du derimod har forholdsvis godt styr på denne juridiske del, kan du sagtens selv skrive dit testamente – også uden komplikationer.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Opret testamente online
I dag kan du desuden nemt gå på Internettet og oprette et testamente. Det betyder, at du kan sidde hjemmefra og oprette et testamente og slipper for at skulle mødes med en advokat ansigt til ansigt. Der findes forskellige muligheder, hvor du kan oprette dit testamente. Du vil blive bedt om at udfylde forskellige felter vedrørende din civilstatus, historik, arvinger, fordeling af formue samt særlige bestemmelser.
Når du har gennemført alle punkter, bliver dit testamente sendt til dig. Herefter skal du underskrive testamentet. Før testamentet bliver gyldigt, skal det underskrives af en notar eller to vidner, som var testamentet skrevet af en advokat.
Hvis du vælger at oprette dit testamente online, vil du ofte opleve, at der vil være forskellige guides undervejs. På den måde kan du være sikker på, at du får alle vigtige detaljer med – og at du får et fuldstændigt testamente.
Du kan også oprette et såkaldt livstestamente online. Dette er et testamente, hvor dine læger kan se, hvilke særlige ønsker, du måtte have. Det kan være, at du er alvorlig syg, og dine læger kan i den forbindelse via dit livstestamente se, hvad du ønsker dig. Det kan eksempelvis handle om, om du ønsker livsforlængende behandling.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Hvad koster et testamente?
Selvom mange har den forestilling, at et testamente er en dyr fornøjelse, så er det altid ikke sådan. Naturligvis svinger priserne på testamenterne, alt efter hvilken advokat du har eller hvilken hjemmeside, du vælger at benytte.
Hvis du vælger at samarbejde med en advokat samt få en notarunderskrivelse, vil det koste alt fra 3.000 til 7.000 kroner. Dette afhænger i høj grad af, hvor meget tid den pågældende advokat skal bruge på at udarbejde dit testamente. Som nævnt tidligere, så kan du gøre dette beløb mindre ved at forberede dig godt inden dit møde.
Hvis du derimod vælger at lave dit testamente selv, og hvis du vælger at benytte dig af videnstestamente, så kan du i princippet lave dit testamente gratis. Det vigtigste ved denne løsning er, at du er klar over, at der kan være en risiko ved, at du ikke har en professionel med på sidelinjen.
Hvis du vælger at oprette et testamente online, kan det både ske med eller uden personlig rådgivning. Hvis du ikke mener, du har behov for personlig rådgivning, vil det ofte koste omkring 300 til 600 kroner. Prisen herfor stiger naturligvis, hvis du ønsker en personlig rådgivning. Igen skal retsafgiften for notarunderskrivelsen medregnes, hvis du ønsker at gøre dit testamente gyldigt sådan.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Ændring eller tilbagekaldelse af testamente
Som udgangspunkt kan du altid ændre i dit testamente. Der kan hurtigt ske forandringer i dit liv, som vil have betydning for dit testamente. Det kan være, at du har fået børn, købt et hus eller er blevet skilt. Det kan også være, at din eksisterende formue er vokset. Uanset årsag, kan det være en god idé at få gennemset dit testamente jævnligt.
Hvis du har et notartestamente, skal du henvende dig til notaren, hvis du ønsker at tilbagekalde eller ændre i dit testamente. Når du ønsker at foretage en ændring, må du lave et nyt testamente, således at du tilbagekalder det gamle, og det ikke længere vil være eksisterende. Hvis der blot er tale om mindre ændringer som eksempelvis et navn, kan der laves et tillæg.
Du kan også vælge at foretage en fuldkommen tilbagekaldelse af dit testamente. Her oprettes der ikke et nyt testamente, men dit gamle testamente vil ikke længere være aktivt. Derfor er det altså muligt, at du kan annullere dit testamente, hvis du ønsker.
I teorien kan den ene part godt tilbagekalde sin del i et gensidigt testamente, men da testamentet bliver set som en helhed, vil det betyde, at hele testamentet bliver tilbagekaldt. Derfor er det ikke muligt for nogen parter at snyde hinanden.
Hvis du gerne vil undgå at skulle ændre i dit testamente, hvis en af dine arvinger falder væk før dig, kan du angive en såkaldt subsidiær arving. En subsidiær arving er en arving, der træder i stedet for den første arving, du havde tænkt dig.
Det vil sige, at hvis du har sat din bedste ven som arving af din malerisamling, og han eller hun falder væk først, vil din subsidiære arving i stedet arve din malerisamling. Det kunne eksempelvis være en anden tæt ven. Dermed undgår du at skulle ændre eller lavet et nyt testamente i sådan en situation.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Hvad betyder det, at min testamente er uigenkaldeligt?
I nogle tilfælde er der ikke mulighed for at ændre eller tilbagekalde et testamente. Dette er ikke muligt i de tilfælde, hvor testamentet er blevet gjort uigenkaldeligt. Når testamentet er blevet gjort uigenkaldeligt, betyder det, at den længstlevende ikke har mulighed for at ændre på fælles beslutninger i testamentet.
Det kan eksempelvis være gavnligt at gøre sit testamente uigenkaldeligt, hvis der i et ægteskab er en af parterne, som har særbørn. På den måde kan denne part sikre, at en del eller hele af denne parts arv vil gå til børnene. Denne aftale vil også være gældende, efter den længstlevende er faldet væk. Dog bør du kun gøre sit testamente uigenkaldeligt, hvis det er relevant. Du kan eksempelvis tale med din advokat om dette.
Hvis du og din ægtefælle har oprettet et testamente, men vælger at blive skilt, vil det naturligvis have betydning for jeres testamente. Jeres ret til at arve hinanden ophører, hvorfor jeres testamente også automatisk vil ophæves – hvis det er lavet som et gensidigt testamente.
I nogle tilfælde kan det dog være, at der er forhold, som kræver en formel tilbagekaldelse. Det kan være tvetydige formuleringer, som reelt siger, at du eller din tidligere ægtefælle vil arve dig – også selvom I ikke er gift. Derfor er det vigtigt at se testamentet igennem, selvom det automatisk bliver ophævet.
Nødtestamente ved sygdom
Hvis du grundet forskellige årsager ikke har mulighed for at oprette et almindeligt testamente, kan du oprette et såkaldt nødtestamente. Dette kunne eksempelvis være, at du er blevet alvorlig syg eller har været udsat for en alvorlig ulykke. I dette tilfælde kan du oprette dit testamente både mundtligt eller skriftligt, og der er ingen særlige krav. Du kan i princippet skrive dine ønsker på en serviet, og det vil være gældende som et gyldigt testamente.
Dine muligheder ved et nødtestamente er som udgangspunkt ubegrænsede. De skal dog stemme overens med arvelovens regler i forhold til tvangsarving. Hvis det ikke skulle være tilfældet, så vil dit nødtestamente tages op til fortolkning. Ved et nødtestamente gælder det nemlig, at dine sidste ønsker skal gennemføres i så høj grad som muligt.
Et nødtestamente bliver ugyldigt, når der er gået tre måneder, hvor du ville have haft mulighed for at oprette et almindeligt testamente. Dette skyldes, at et nødtestamente ikke vil være et endegyldigt testamente, men i stedet kun indeholde de væsentligste ønsker. Hvis du derfor allerede går med tanker om, hvordan du kunne tænke dig, at dine aktiver og værdier skal fordeles, kan det være en god idé at få lavet et notartestamente eller et videnstestamente.
Opret dit testamente hos Jura-Docs her
Opret dit testamente hos LegalHero her
Børnetestamente kan være en god ide
Hvis du har børn, der er mindreårige, og du er ved at oprette dit testamente, kan det være en god idé at lave et børnetestamente. I et børnetestamente angiver du, hvem du ønsker, der skal overtage forældremyndigheden over dine børn. Det kan være, at du er enlig forælder og vil sikre dig, at dine børn forbliver sammen med velkendte personer, de føler sig trygge ved.
Hvis du eksempelvis er enlig mor til barnet, vil forældremyndigheden automatisk tilfalde faren. Hvis I derimod har fælles forældremyndighed, vil I sammen skulle skrive, hvem I ønsker skal være værgemål for barnet, indtil det bliver myndigt selv.
I dette børnetestamente har du også mulighed for at give børnenes værger en del af børnenes arv. Dermed kan disse bidrage til børnenes tilværelse som en ekstra gode.
I et børnetestamente kan du angive flere personer, som du ønsker som eventuelle værger for dit barn. Du bør angive disse personer i prioriteret rækkefølge, da der trods alt er en risiko for, at de kan falde væk før jer. Derfor er det vigtigt, at der er andre værger, der har mulighed for at tage over, hvis dette skulle være tilfældet.
Selvom det er hårdt at forestille sig, så sikrer du dit barn på bedst mulig vis. Når du alligevel er ved at skrive dit testamente, vil det formentlig give dig ro, idet du ved, at jeres barn eller børn stadig vil være i gode hænder og få masser af kærlighed, hvis I mod forventning pludselig skulle falde væk.
Hvad sker der med et testamente, hvis personen bliver dement?
Et testamente er som udgangspunkt kun gyldigt, hvis du, der har skrevet det, er ved dig selv. Det vil sige, at du har den rette selvindsigt og kan forstå konsekvenserne af dine beslutninger. Hos personer, der har demens, kan der ofte stilles spørgsmålstegn ved dette. Om et testamente er ugyldigt grundet mistanke om eller en diagnosticeret demens kan besluttes ved et besøg hos lægen. Det er lægen, der skal afgøre, om personen lider af demens.
Hvis det er muligt, må ovenstående helst klares i de første faser. Hvis personen bliver dement, vil han eller hun ikke kunne underskrive et testamente, der vil være gyldigt. I startfasen kan du også snakke med den syge om at indgå en fremtidsfuldmagt med en af sine nærmeste. Her bliver den demente sikret i fremtiden, idet det er den udvalgte person, der fremover kan træffe beslutninger for den demente.
Her gælder det, at der udvælges en person, som skal være en støtte for den demente. Det handler blandt andet om, at denne person skal have kontakt med det offentlige og hospitaler. Personen kan også hjælpe med personlige og økonomiske forhold, hvis det ønskes. Det gælder dog også, at denne person kommer til at have ansvaret for den dementes testamente. Denne person bliver et såkaldt værgemål for den demente. Du kan læse meget mere om testamenter hos demente på denne side.
Angiv særlige ønsker i dit testamente
Udover, at du i dit testamente kan angive, hvem og hvor meget enkelte personer skal have del i din arv, kan du også angive, hvis du eksempelvis har særlige ønsker til din begravelse. På den måde sikrer du dig også, at du får netop det farvel, som du havde ønsket. Og med de personer, du måske måtte have ønsket. Hvis du vælger at opgive sådanne ønsker i dit testamente, er det en god idé at sige det til dine nærmeste, således de ved, at de forholdsvis hurtigt skal have adgang til dit testamente.
Du kan i dit testamente også angive små hilsner til dine arvinger. På den måde kan du sikre dig, at de ved, at du har tænkt på dem. Det kan også være, at du har et særligt ønske til, hvad du ønsker, dine arvinger skal bruge din arv på. Sådanne hilsner vil være helt okay at inddrage i et testamente, da det trods alt er personligt og vil være det sidste, du efterlader dig.
Skriv et svar