Lånekassen

Lån penge nu. Få et kviklån eller forbrugslån nemt og hurtigt

Sti til denne side: Lånekassen / Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark

Du har helt sikkert hørt om Udbetaling Danmark før. Ikke desto mindre er det de færreste danskere, der har fuldstændig styr på denne offentlige myndighed. For hvem og hvad er Udbetaling Danmark egentlig, og hvornår er de relevante for lige præcis dig? Det kan du få svar på her på siden. Endvidere kan du få svar på, hvordan du kommer i kontakt med Udbetaling Danmark, og hvornår du skal kontakte dem frem for andre offentlige myndigheder. 

Hvem og hvad er Udbetaling Danmark? 

Ganske kort fortalt er Udbetaling Danmark en myndighed med ansvar for at udbetale forskellige offentlige ydelser til dig. Det kan for eksempel være boligstøtte og folkepension. Myndigheden hører ind under ATP Koncernen. Den 1. oktober 2012 til den 1. marts 2013 overtog Udbetaling Danmark myndighedsansvaret for forskellige kommunale områder. Samtidig overgik ansvaret for internationale sikrings- samt pensionsopgaver til myndigheden den 1. juni 2013. Tidligere var det Pensionsstyrelsen, der havde ansvaret for disse opgaver. 

I 2015 fik Udbetaling Danmark ansvaret for fem yderligere kommunale områder. Disse var blandt internationale sygesikringsopgaver samt fleksydelse. Det er staten og kommunerne, der betaler samtlige omkostninger, ATP har i forhold til at løse opgaver inden for Udbetaling Danmark.

Hvordan ledes myndigheden?

Udbetaling Danmark ledes af en direktør samt en bestyrelse, som består af ni medlemmer og en formand. Det er den nuværende beskæftigelsesministers ansvar at udpege samtlige af bestyrelsens medlemmer. Dette sker ud fra følgende indstillinger:

  • Kommunernes Landsforening indstiller fem medlemmer og en formand.  
  • Beskæftigelsesministeriet indstiller de næste tre medlemmer.
  • Finansministeriet indstiller det sidste medlem. 

Udbetaling Danmark er en reguleret og offentlig institution, der er selvejende. Endvidere har institutionen myndighedsansvar. I juni 2019 indgik den daværende regering og Kommunernes Landsforening en aftale om, at dele af den objektive sagsbehandling skulle samles i én myndighed.  Efterfølgende blev det bestemt, at ATP skulle administrere myndigheden. Det skyldes blandt andet, at ATP har flere års erfaring med lignende opgaver. 

Kontakt Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark løser en lang række forskellige opgaver fra flere filialer og centre. Alle disse filialer og centre betjener borgere fra hele Danmark, og det foregår via de samme telefonnumre. Udbetaling Danmark modtager månedligt cirka:

  • 80.000 skriftlige henvendelser
  • 170.000 telefonopkald
  • 200.000 underretninger om ændringer. 

Du har mulighed for at komme i kontakt med Udbetaling Danmark ved at ringe til dem eller via Digital Post. Endelig foregår betjeningen også via selvbetjeningsløsninger, som du finder på borger.dk. Har du behov for et fysisk møde med Udbetaling Danmark, skal du henvende dig til kommunen. Hvis du ønsker at ringe til myndigheden, er det forskellige numre, alt efter hvad henvendelsen drejer sig om. 

Du skal altså ringe til et bestemt telefonnummer, hvis det drejer sig om boligstøtte, mens det er et andet, hvis det handler om familieydelser. Du finder her på siden alle de kontaktoplysninger, du vil  få brug for.  

Udbetaling Danmarks ansvarsområder 

Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til følgende områder:

  • Barselsdagpenge 
  • Begravelseshjælp
  • Boligstøtte
  • Delpension
  • Efterlevelseshjælp
  • Familieydelser
  • Fleksydelse
  • Helhedsorienteret Kontrol
  • International Pension
  • International Social Sikring
  • International Sygesikring
  • Jobpræmieordning
  • Kontanthjælpsloftet
  • Opkrævning
  • Pension
  • Studiegæld
  • Sygedagpengeforsikring
  • Tjenestemandspension
  • Udenlandsk Pension. 

Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsninger 

Du bør være opmærksom på, at Udbetaling Danmark også tilbyder selvbetjeningsløsninger inden for følgende områder:

  • Familie og børn
  • Skole og uddannelse
  • Sundhed og sygdom
  • Pension og efterløn
  • Arbejde, dagpenge og ferie
  • Økonomi, skat og SU 
  • Ældre
  • Bolig og flytning
  • Transport, trafik, rejser
  • Danskere i udlandet
  • Udlændinge i Danmark.

Som det fremgår af navnet, er disse løsninger lavet til, at du kan betjene dig selv. På den måde behøver du ikke at ringe til myndigheden, men i stedet kan du blot sende en digital ansøgning. Via disse selvbetjeningsløsninger kan du også melde en ændring. Du finder alle disse løsninger på borger.dk, hvor du også finder Udbetaling Danmarks kontaktoplysninger.

Udbetaling Danmark – barsel 

Det er Udbetaling Danmark, du skal tage kontakt til, hvis du har spørgsmål vedrørende barsel. På borger.dk kan du få svar på, hvordan du kommer godt i gang med din barsel. Endvidere kan du læse mere om, hvordan du kan planlægge din orlov. Du kan desuden få relevant viden om barselsorloven og få information om, hvordan du søger barselsdagpenge. Endelig kan du læse om, hvad du gør, hvis du bliver syg. Skal du på barsel, er Udbetaling Danmark derfor de rette at henvende sig til. 

Få et overblik over din barsel via Udbetaling Danmark  

Det er også på borger.dk, at du kan få et overblik over din barsel. Det kan du få på siden ’Min barsel’. Det er også her, at du kan give besked om stop af orlov, forlængelse og ferie. Du finder tilmed her redskaber til at planlægge din orlov, så du kan lave en plan over din barsel. Endelig er det også på denne side, at du kan se, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med din restorlov. Endelig kan du få overblik over, hvor meget orlov du har tilbage. Du finder altså al relevant information om barsel hos Udbetaling Danmark. 

Udbetaling Danmark – barselsdagpenge 

Det er altså Udbetaling Danmark, der har ansvaret for barselsdagpenge. Der er mange, der er i tvivl om, hvorvidt de skal søge barselsdagpenge via Udbetaling Danmark eller ej. Får du fuld løn under din orlov, er det din arbejdsgiver, der får barselsdagpengene. Dette bliver kaldt for refusion. Det er først i det øjeblik, du ikke modtager løn, at du kan søge om barselsdagpenge via Udbetaling Danmark. 

Du skal huske på, at du skal søge om barselspenge hos Udbetaling Danmark, senest 8 uger efter at din løn stopper. Lige så snart din arbejdsgiver melder, at lønnen stopper, vil du automatisk modtage et brev.

Udbetaling Danmark barsel – som lønmodtager

Du vil højst sandsynligt have ret til at modtage barselsdagpenge, når du er i arbejde og skal på barsel. Det anbefales uden tvivl, at I som nybagte forældre planlægger jeres barsel, så I er bedst muligt forberedte på denne nye situation. Endvidere skal du vide, at der er en række betingelser, du skal opfylde for at få barselsdagpenge. Disse betingelser er, at du skal: 

  • have minimum 160 timer før orloven inden for de sidste fire måneder.,
  • have minimum 40 timer om måneden i mindst tre ud af de fire måneder. 
  • være ansat den første dag eller dagen før i din orlov.
  • tilbringe fysisk tid sammen med dit barn.

Du vil få dine barselsdagpenge udbetalt den sidste torsdag i måneden. Er dette en helligdag, vil du få pengene hverdagen forinden. Er du interesseret i at se, hvornår pengene bliver udbetalt, kan du se det i det brev, Udbetaling Danmark sender til dig. 

Udbetaling Danmark barsel – som ledig 

Du er berettiget til at modtage barselsdagpenge, hvis du under din orlov er meldt ledig i din a-kasse. Endvidere skal du være angivet som jobsøgende i dit jobcenter. Det vil altså sige, at du skal være berettiget til at få kunne få dagpenge. Endvidere skal du have fysisk samvær med dit barn hver dag for at kunne modtage barselsdagpenge. 

Får du ledighedsydelse, eller du på kontanthjælp, kan du ikke få barselsdagpenge. Til gengæld kan du fortsætte med at modtage én af disse ydelser, mens du holder orlov. Er dette tilfældet for dig, er det vigtigt, at du tager kontakt til din kommune. 

Udbetaling Danmark barsel – som selvstændig 

Der er en række betingelser, du skal leve op til, hvis du som selvstændig skal blive godkendt til at modtage barselsdagpenge. Disse er som følger:

  • Du skal have arbejdet den seneste måned, inden du går på barsel.
  • Du skal have arbejdet i minimum seks måneder inden for det seneste år.
  • Din virksomhed skal have overskud.
  • Du skal være sammen med dit barn hver dag under din barsel.
  • Du skal have arbejdet minimum 18,5 timer i din virksomhed om ugen.

Hvor meget du kan få i barselsdagpenge som selvstændig, afhænger af dine egne barselsdag- og sygedagpenge samt overskuddet i din virksomhed. Endvidere afhænger det af indtægter, som er blevet overført til din medarbejdende ægtefælle. Du har mulighed for at søge om barselsdagpenge som selvstændig, senest otte uger efter at dit barn er blevet født. 

Udbetaling Danmark barsel – som studerende

Du vil måske kunne få barselsdagpenge, såfremt du er studerende og har fast arbejde. Det afhænger af, om du:

  • har et fast arbejde ved siden af uddannelsen.
  • er elev i en praktik med løn.
  • holder orlov fra uddannelsen og er ledig i en a-kasse.

Hvor meget du har ret til at få udbetalt som studerende afhænger af, hvor meget du arbejder ugentligt. Endvidere har det en betydning, hvad du får i timen. Såfremt du ikke har et studiejob, kan du muligvis få udbetalt mere i SU. 

Du kan her på siden læse mere om dagpenge og barsel.

Udbetaling Danmark – pension

Det er tilmed Udbetaling Danmark, du skal have fat i vedrørende pension. På borger.dk kan du blandt andet:

  • søge folkepension.
  • beregne din folkepension.
  • betale din pension tilbage.

Derudover har du mulighed for at oplyse om tidligere ophold i udlandet, om formue ved ældrecheck og søge helbredstillæg. Det er endvidere på denne side, at du kan give din fuldmagt videre til en anden og udskyde din folkepension. Udbetaling Danmark og folkepension hænger derfor unægteligt sammen. Du kan her på siden læse meget mere om, hvordan et stigende antal danskere vælger at få deres folkepension samt førtidspension udbetalt i udlandet. 

Det skal du vide, inden du går på folkepension

Du kan enten udskyde eller søge om at få folkepension. Det er på borger.dk, at du skal søge om folkepension via Udbetaling Danmark. Du har mulighed for at få folkepension, såfremt du er mellem 65 og 68 år. Endvidere skal du:

  • have en fast bopæl i Danmark.
  • være dansk statsborger.
  • have boet i Danmark i minimum tre år, fra du blev 15 år, til du nåede din pensionsalder. 

Der er dog visse undtagelser til disse betingelser. Det vil sige, at du muligvis stadig kan have ret til at modtage folkepension, selvom du ikke lever op til førnævnte betingelser. Det bør du derfor være særligt opmærksom på. 

Sådan søger du om folkepension

Du skal selv søge om din folkepension. Det er således ikke noget, der vil blive udbetalt til dig per automatik. Du har mulighed for at søge om den, et halvt år inden du vil have ret til at modtage folkepension. Vil du gerne have din folkepension hurtigst muligt? I så fald skal du huske at ansøge den sidste dag i den pågældende måned, hvor du når din folkepensionsalder. Du skal bruge følgende til at søge om folkepension:

  • En oversigt over renteindtægter
  • En oversigt over engangsudbetaling 
  • Dit NemID
  • Samtlige dokumenter med forventede indkomster i fremtiden
  • Din samlevers indkomster.

Derudover vil du muligvis få behov for at få et overblik over din formue, såfremt du skal søge om helbredstillæg. Endvidere kan det være nødvendigt med oplysninger og dokumentation om et eventuelt arbejde eller ophold i udlandet. Endelig skal du bruge dit varmeregnskab, såfremt du skal ansøge om varmetillæg. 

Ønsker du at udskyde din folkepension?

Der er dog mange danskere, der vælger at udskyde deres folkepension. Det kan skyldes, at de fortsat ønsker at arbejde, på trods af at de er nået folkepensionsalderen. Er det også tilfældet for dig, skal du huske at søge om at udskyde din folkepension via Udbetaling Danmark. For at kunne udskyde en folkepension skal du naturligvis have ret til at kunne modtage en folkepension i første omgang. 

Endvidere skal du arbejde minimum 750 timer i et kalenderår. Du vil derefter optjene en venteprocent. Det vil sige, at du vil modtage et ventetillæg, den dag du begynder på at få udbetalt din folkepension. 

Udbetaling Danmark – førtidspension

Det er endvidere Udbetaling Danmark, du skal kontakte, når det gælder førtidspension. Du kan få svar på alle dine spørgsmål vedrørende førtidspension hos Udbetaling Danmark. Du kan blandt andet: 

  • betale din pension tilbage.
  • se din opgørelse.
  • oplyse ændringer.
  • beregne din førtidspension.
  • give fuldmagt til en anden.
  • oplyse om tidligere ophold i udlandet.
  • søge varmetillæg. 

Det er dog ikke Udbetaling Danmark, der vurderer, hvorvidt du kan få tilkendt førtidspension. Det er i stedet kommunen, der træffer denne beslutning. Som udgangspunkt skal du deltage i et såkaldt ressourceforløb i den forbindelse. Her vurderer kommunen dig ud fra forskellige forhold. Disse er blandt andet dit helbred, din uddannelse samt din erfaring fra arbejdsmarkedet. 

Hvornår har du ret til førtidspension?

Du har ret til førtidspension, såfremt du:

  • opfylder samtlige betingelser for at få tilkendt pension.
  • ikke kan forsøge dig selv, eftersom din evne til at arbejde er varigt nedsat. 

Omvendt har du ikke ret til førtidspension, hvis du:

  • kan forbedre din evne til at arbejde via aktivering eller behandling.
  • mister din arbejdsevne i en periode.

Du bør endvidere være opmærksom på, at det i visse tilfælde er muligt at modtage tilskud ud over førtidspensionen. Dette tilskud skal ses som en økonomisk hjælp til forskellige uforudsete udgifter. Det kan eksempelvis være medicin, eller hvis du skal flytte. 

Hvornår bliver førtidspensionen udbetalt?

Din førtidspension vil blive udbetalt til din NemKonto. Dette vil ske sidste bankdag i hver måned. Du bør endvidere være opmærksom på, at pensionen bliver udbetalt bagud. Det vil sige, at pensionen for maj måned vil blive udbetalt sidst i maj. 

Husk at give besked ved ændringer 

Det er endvidere vigtigt, at du naturligvis husker at give besked vedrørende eventuelle ændringer. Disse ændringer kan nemlig have en betydning for, hvor stort et beløb du må modtage. Du skal blandt andet give Udbetaling Danmark besked, såfremt:

  • du rejser til udlandet.
  • du flytter adresse i Danmark.
  • din samlivsstatus ændres.
  • der er ændringer i din selvstændige virksomhed – eller i din samlevers. 
  • din eller din samlevers formue ændres. 

Læs her mere om pension

Udbetaling Danmark – boligstøtte

Det er tilmed Udbetaling Danmark, der har ansvaret for boligstøtte. På borger.dk kan du få et samlet overblik over, hvad der er registreret vedrørende din boligstøtte. Endvidere skal du huske at tage kontakt til Udbetaling Danmark vedrørende boligstøtte, når:

  • der sker ændringer i formue og/eller indkomst.
  • der er ændringer i huslejen.
  • der lejes værelser ud.
  • nogen flytter ud eller ind.
  • boligstøtten skal stoppes. 

Sådan søger du om boligstøtte hos Udbetaling Danmark  

Når du skal søge om boligstøtte via Udbetaling Danmark, foregår dette digitalt. Kun én person i husstanden har mulighed for at søge om boligstøtte. Du skal oplyse din husleje uden forbrug, og derudover skal du sende din lejekontrakt med i ansøgningen. Denne skal være underskrevet af udlejer. Det er dog vigtigt at nævne, at Udbetaling Danmark får dine oplysninger automatisk, såfremt du bor i et alment boligselskab. 

Når du skal søge boligstøtte via Udbetaling Danmark, er det endvidere vigtigt, at du først husker at melde din flytning til Boligregistret. Det skal gøres, tidligst fire uger inden du flytter ind. Udbetaling Danmark vil dog først behandle din ansøgning, efter du er flyttet og er begyndt at betale husleje. 

Hvem kan få boligstøtte, og hvor meget kan du få? 

Du har mulighed for at få boligstøtte, såfremt du bor til leje og har eget køkken. Det er endvidere et krav, at du bor i boligen hele året. Såfremt I bor flere sammen i boligen, er det kun én, der er berettiget til at få boligstøtte. Støtten udbetales til den person, der har ansøgt om at kunne modtage boligstøtte. Der er forskellige faktorer, der afgør, hvor meget du kan få i boligstøtte. Det kommer blandt andet an på:

  • formuen og indkomsten hos alle, der bor i boligen.
  • huslejen – uden varme, vand og el.
  • antal kvadratmeter i boligen.
  • antallet af voksne og børn i boligen.
  • om du er førtidspensionist eller folkepensionist. 

Du har muligvis mulighed for at få mere i boligstøtte, såfremt du: 

  • er stærkt bevægelseshæmmet – og boligen er tilpasset til dette.
  • bor i en bolig, der er blevet anvist af kommunen. 
  • modtager døgnhjælp efter paragraf 96 i serviceloven. 

Ovenstående gør sig naturligvis også gældende, hvis det drejer sig om en anden i boligen end dig selv.

Hvornår udbetales boligstøtten?

Såfremt du bliver godkendt til at kunne modtage boligstøtte, vil denne blive udbetalt første hverdag i måneden. Du bør som sagt være opmærksom på, at pengene først vil blive udbetalt, efter du er flyttet ind. Det skyldes, at Udbetaling Danmark først behandler din ansøgning, når du begynder at betale husleje. Dette vil også være tilfældet for dig, der har søgt i god tid, og der er således ikke noget at gøre i den forbindelse. 

Endvidere bør du vide, at det kan tage op til 13 uger for Udbetaling Danmark at behandle din sag vedrørende boligstøtte. Du kan altid ringe til myndigheden, såfremt du har brug for en foreløbig udbetaling, før ansøgningen er blevet færdigbehandlet. Boligstøtten bliver enten udbetalt til dig eller til boligselskabet, der derefter vil trække beløbet fra huslejen. Du vil altid modtage et brev fra Udbetaling Danmark vedrørende, hvordan støtten bliver udbetalt.

Læs her mere om boligstøtte

Udbetaling Danmark – familieydelser

Det er ligeledes Udbetaling Danmark, der har ansvaret for familieydelser. Du kan på borger.dk blandt andet:

  • få et overblik over, hvad du næste gang får udbetalt.
  • give beskeder vedrørende ændringer.
  • se beskeder samt status på dine ansøgninger. 

Er du enlig, og skal du søge børnetilbud, sker det altså via Udbetaling Danmark. Det er endvidere via dem, at du kan søge om enten udbetaling eller opkrævning af både børnebidrag og konfirmationsbidrag. Det er meget vigtigt, at du giver Udbetaling Danmark besked, såfremt du får familieydelser, og der sker nogle ændringer. Det kan både være i dine egne eller i dine børns familiemæssige forhold. Ændringer kan for eksempel være, at der flytter personer fra eller til din adresse, eller såfremt du ikke er enlig længere. Familieydelser hos Udbetaling Danmark dækker over følgende:

Er du EU eller EØS-borger, er det også på borger.dk, at du kan søge om familieydelser. Du skal i den forbindelse huske at oplyse din sidste arbejdsdag i Danmark. Du bør endvidere være opmærksom på, at børneydelse til 0-14-årige udbetales hvert kvartal. Er der derimod tale om ungeydelse til 15-17-årige, udbetales denne hver måned. 

Udbetaling Danmark børnebidrag

Det er altså Udbetaling Danmark, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende børnebidrag. Men hvad er børnebidrag egentlig? Det er et bidrag, som en forælder betaler til den anden forælder, såfremt de ikke bor sammen. Du kan søge om både opkrævning og udbetaling af børnebidrag hos Udbetaling Danmark. Du bør endvidere være opmærksom på, at denne type bidrag ikke kan sammenlignes med børnetilskud eller børne- og ungeydelse. Disse ydelser betales nemlig af det offentlige.

Sådan ved du, om du kan få børnebidrag

Er du i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til at få børnebidrag via Udbetaling Danmark? Alle danske forældre er berettiget til at modtage børnebidrag, såfremt de bor med deres barn, men ikke barnets anden forælder. Endvidere er du berettiget til at modtage børnebidrag, såfremt du forsørger dit barn på anden vis. Som udgangspunkt skal I selv som forældre til barnet sørge for at indgå en aftale om børnebidraget. Denne aftales bør indgås skriftligt mellem jer. I kan finde en blanket på Familieretshusets hjemmeside, som I kan bruge.

Der er mange danske forældre, der har en deleordning, hvor de også deler udgifterne til barnet. Er det tilfældet, vil der normalt ikke være behov for at fastsætte et børnebidrag. Der er dog også flere forældre, der desværre ikke er i stand til at blive enige om børnebidraget. I så fald skal I tage kontakt til Familieretshuset. Det er nemlig dem, der i sidste ende skal træffe en afgørelse vedrørende børnebidraget. 

Sådan søger du om børnebidrag

Du skal altså søge om børnebidrag hos Familieretshuset, hvis I som forældre til barnet ikke selv kan indgå en aftale. Når du skal søge hos Familieretshuset, skal du udfylde en digital blanket og sende den ind til dem efterfølgende. I visse tilfælde vil det være nødvendigt for Familieretshuset at sende sagen videre. I så fald vil det være familieretten, der træffer en endelig afgørelse. 

Hvis enten familieretten eller Familieretshuset ender med at beslutte, at du er berettiget til at få børnebidrag, modtager du en bidragsafgørelse. Dette er din dokumentation for, at du er berettiget til børnebidraget. Det er tilmed i denne afgørelse, at det står skrevet, at den anden forælder i så fald er nødsaget til at betale bidraget til dig. 

Bidrag ved fødsel og barsel 

Du kan søge om bidrag ved fødslen fra barnets anden forælder. Er der tale om et fødselsbidrag, er dette et engangsbeløb på 844 kroner. På den måde har du mulighed for at få dækket en række af udgifterne forbundet med barnets fødsel, hvis du ikke bor sammen med den anden forælder. Du og barnets anden forælder kan selv lave en aftale, hvis I kan blive enige om beløbet. Er det ikke tilfældet, har du mulighed for at søge om bidrag til barnets fødsel i Familieretshuset. 

Endvidere kan du også søge om barselsbidrag. Dette bidrag ligger på 1.470 kroner, og det betales i tre måneder. Det er barnets mor, der har mulighed for at få dette bidrag, såfremt I ikke bor sammen. Kan I heller ikke blive enige om barselsbidraget, er det igen Familieretshuset, der træffer en endelig afgørelse. 

Navngivnings- og dåbsbidrag

Du kan som mor også få navngivnings- og dåbsbidrag. Dette er ligeledes muligt, såfremt I som forældre er flyttet fra hinanden lige efter fødslen, eller hvis I ikke bor sammen, når barnet er født. Dette bidrag betyder, at den anden forælder skal dække en række af udgifterne i forbindelse med barnets dåb eller navngivning. Navngivnings- og dåbsbidraget ligger på 1.228 kroner, og der er her tale om et engangsbeløb. 

Ligesom ovenstående kan I også i forbindelse med denne type bidrag selv indgå en skriftlig bindende aftale. Er det ikke muligt, kan Familieretshuset igen inddrages. 

Konfirmations- og beklædningsbidrag 

Det er endvidere muligt at søge om bidrag til dit barns konfirmation og beklædning fra den anden forælder. På den måde har du mulighed for at få økonomisk hjælp til at dække de mange udgifter, der ofte er i forbindelse med en konfirmation. Det er dig, som barnet bor hos, der kan modtage dette bidrag. Konfirmations- og beklædningsbidraget er fastsat til 3.684 kroner. Du bør være opmærksom på, at du også kan søge om bidraget, såfremt barnet vælger ikke at blive konfirmeret.  

Der er forskellige kriterier, der afgør, om du er berettiget til at modtage konfirmations- og beklædningsbidraget eller ej. Du kan eksempelvis ikke få bidraget, såfremt faderskabet til dit barn ikke er blevet fastslået. Er den anden forælder afgået ved døden, kan du heller ikke blive godkendt til at modtage konfirmations- og beklædningsbidraget.

Læs mere om de samlede ydelser og bidrag i vores artikel om børnepenge.

Udbetaling Danmark – SU 

Økonomi, skat og SU er endnu en af Udbetaling Danmarks ansvarsområder. Via siden ’minSU’ har du mulighed for at søge om at få SU. SU står for Statens Uddannelseshjælp, og det er en økonomisk hjælp for dig, der er under uddannelse. Hvor meget du er berettiget til at modtage i SU, afhænger af følgende faktorer:

  • Om du er hjemme- eller udeboende.
  • Om du går på en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse.
  • Din alder – såfremt du går på en ungdomsuddannelse.

Endvidere skal du være opmærksom på, at satsen på din SU afhænger af, hvornår du begyndte på din uddannelse. Dette gør sig dog kun gældende, såfremt du stadig bor hjemme hos dine forældre. Der er nemlig tale om en særlig sats, hvis du begyndte på din uddannelse før den 1. juli 2014. 

Har du spørgsmål vedrørende din SU?

Har du spørgsmål vedrørende din SU, skal du kontakte dit uddannelsessted. Alle uddannelsessteder har SU-medarbejdere, der højst sandsynligt vil kunne hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål. Har du en sag, du gerne vil have behandlet, skal du kontakte Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Det kan for eksempel være en sag vedrørende:

  • ligestilling af udenlandske statsborgere.
  • handicaptillæg.
  • tilbagebetalingskrav.

Når du skal tage kontakt til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, foregår dette via Digital Post på borger.dk. Her skal du logge ind med dit NemID.

Læs her mere om SU

Udbetaling Danmark – studiegæld

Har du spørgsmål vedrørende din studiegæld, er det også Udbetaling Danmark, du skal kontakte. På borger.dk kan du få et samlet overblik over din studiegæld. Du kan altså tjekke din gældsoversigt, tilbagekalde opsigelse og udsætte din betaling. Endvidere er det også her, at du betaler med betalingskort. Er det første gang, du skal betale af på din studiegæld? I så fald finder du al relevant information om, hvordan du gør det. Du kan endelig blive klogere på, hvilke betalingsmuligheder du har. 

Du bør være opmærksom på, at der vil gå fem hverdage, fra du betaler studiegælden, til Udbetaling Danmark kan se den. Endvidere er fristen for betaling af studiegæld den 8. i måneden. 

Sådan betaler du din studiegæld tilbage

Et SU-lån er en særlig type lån, som du har mulighed for at optage, mens du er under uddannelse. Du kan søge om et SU-lån hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Det er altså dem, der udbetaler lånet til dig. Når du skal tilbagebetale dette lån, skal du gøre det til Udbetaling Danmark. Det er nemlig dem, der administrerer tilbagebetalingen i forbindelse med SU-lån. Hvis du er i tvivl om, hvad du skylder, kan du finde din restgæld på selvbetjeningsløsningen på borger.dk. 

Du skal begynde at betale SU-lånet tilbage i januar måned, ét år efter at du har færdiggjort din uddannelse. Dette er dog ikke noget, du selv behøver at huske på. Udbetaling Danmark vil nemlig sende dig en plan i enten oktober eller november måned, inden du skal afdrage på lånet. Du kan altid vælge at afdrage på gælden før tid. Du bestemmer i den forbindelse selv, hvor ofte du vil betale, og hvor stort et beløb det skal være.

Disse muligheder har du vedrørende studiegæld  

Du kan vælge imellem en række muligheder, når du skal tilbagebetale din studiegæld. Du kan vælge én af følgende valgmuligheder:

Vælger du at betale af på din studiegæld via et indbetalingskort, får du det tilsendt med Digital Post. Kortet vil blive sendt cirka den 20. i måneden. Endvidere skal det nævnes, at betalingerne som regel bliver registreret inden for fem arbejdsdage. Vælger du derimod at betale via enten betalingskort eller Mobilepay, skal du logge ind på selvbetjeningsløsningen på borger.dk. I den forbindelse kan du selv vælge, om du vil: 

  • indfri hele gælden på én gang.
  • betale et valgfrit beløb. 
  • betale enkelte afdrag.

Har du problemer med at betale din studiegæld tilbage?

Der er visse mennesker, der oplever, at de ikke kan overholde afdragsordningen. Gør det sig også gældende for dig, kan du vælge at udsætte denne ordning. Alternativt kan du betale et mindre beløb i en given periode. Skal du have udsat betalingen, er det muligt at gøre i op til to år ad gangen. Dette er muligt, så længe ydelsen ikke overstiger 3.000 kroner om måneden. Du kan som sagt også få ydelsen nedsat i en periode. Dette kan kun lade sig gøre, hvis ydelsen – ligesom før – ikke overstiger 3.000 kroner hver måned. 

Det vil der ske, hvis du ikke tilbagebetaler din studiegæld

Du vil først og fremmest modtage to rykkere fra Udbetaling Danmark, hvis du ikke tilbagebetaler din studiegæld til tiden. Derefter vil din aftale om tilbagebetalingen blive opsagt, og endelig ender din gæld hos Gældsstyrelsen. Sker det for dig, vil vilkårene være anderledes end hos Udbetaling Danmark. På baggrund af dine økonomiske forhold vil de fastsætte en ydelse, som du skal betale. Du skal regne med, at afdragsordningen normalt vil være højere end hos Udbetaling Danmark. 

Gældsstyrelsen kan endvidere foretage udlæg i eksempelvis din bil og i dit hus. De kan altså sælge de ting, du ejer, på en tvangsauktion. Disse penge vil de efterfølgende bruge til at tilbagebetale din studiegæld. Endelig kan Gældsstyrelsen modregne og foretage udlæg. Skal du eksempelvis have skat tilbage, vil du ikke få dem udbetalt. I stedet vil de blive brugt til tilbagebetalingen af din gæld.

Læs her mere om studielån og studiegæld

Udbetaling Danmark – opkrævning

Det kan hænde, at du vil få en opkrævning fra Udbetaling Danmark. En opkrævning er en regning på et bestemt beløb, som du er nødt til at betale. Du vil modtage en opkrævning, såfremt du:

  • har fået udbetalt for meget af en eller flere ydelser. 
  • skal betale et bidrag løbende.
  • er bobehandler i et dødsbo. 
  • skal betale et lån til boligstøtte tilbage. 

Sådan tilbagebetaler du penge til Udbetaling Danmark 

Du har mulighed for at tilbagebetale til Udbetaling Danmark på forskellige måder. Du kan for eksempel anmode om en afdragsordning. På den måde skal du betale et fast beløb hver måned. Det smarte ved denne løsning er, at du kan melde betalingerne til Betalingsservice. De bliver således trukket automatisk, uden at du behøver at tænke over det. 

Du kan også vælge at indgå en aftale om, at Udbetaling Danmark løbende trækker et bestemt løb fra ydelsen, indtil den dag beløbet er betalt. Dette kaldes for en modregning, og på den måde vil du blot få en mindre ydelse i perioden. Endelig kan du vælge at betale beløbet tilbage på én gang. For at gøre dette skal du blot anvende det indbetalingskort, som du har fået tilsendt sammen med opkrævningen. Du kan modtage opkrævninger vedrørende: 

  • Boligstøtte og boligstøttelån
  • Barselsdagpenge
  • Børnetilskud
  • Børnebidrag – og andre underholdsbidrag
  • Børne- og ungeydelse
  • Folkepension eller førtidspension
  • Delpension
  • Dødsbo
  • Fleksydelsesbidrag
  • Efterlevelseshjælp
  • Begravelseshjælp.  

Er du utilfreds med opkrævningen?

Har du fået en opkrævning fra Udbetaling Danmark, som du er utilfreds med? Det kan være, at du ikke er enig i afgørelsen, og du derfor ønsker at klage. Du kan sagtens klage over en afgørelse om opkrævning hos Udbetaling Danmark. Denne klage skal du sende, senest fire uger efter at du har fået afgørelsen om en opkrævning. Det gælder, uanset hvad opkrævningen vedrører.

Hvad der sker, hvis du ikke tilbagebetaler til tiden 

Har du fået en opkrævning hos Udbetaling Danmark, som du ikke har fået tilbagebetalt til tiden? I så fald vil den manglende betaling blive registreret hos Gældsstyrelsen til modregning. Du vil være registreret her, indtil du har fået tilbagebetalt din gæld. Dette gælder dog kun, hvis du har indgået en afdragsordning med Udbetaling Danmark. I den forbindelse bør du være opmærksom på, at der gør sig nogle særlige regler gældende, når det handler om opkrævning i forbindelse med fleksydelse. 

Såfremt du overskrider betalingsfristen, vil du modtage en rykker fra Udbetaling Danmark. Denne vil have et gebyr på 250 kroner. Efterfølgende vil der ikke blive lagt flere renter eller gebyrer på. Er der tale om boligstøtte, er der ikke gebyrer på en rykker. Endelig bør du være opmærksom på, at der kommer andre gebyrer på, såfremt betalingen bliver sendt til Gældsstyrelsen til inddrivelse.