Tryk på en valuta hvis du vil se en graf over kursudviklingen i denne valuta. Valutakurserne kommer fra Nationalbanken.
Valutakurser
Valuta | 3 måneder | 1 måned | Kurs | |
---|---|---|---|---|
|
SEK | -4,31 | -3,12 | 63,95 |
|
NOK | -7,28 | -1,78 | 62,24 |
|
EUR | 0,08 | -0,08 | 744,77 |
|
USD | -0,78 | 2,42 | 696,24 |
|
GBP | 3,54 | 2,30 | 867,80 |
|
CHF | 2,71 | 1,04 | 765,28 |
Øvrige valutakurser
Valuta | 3 måneder | 1 måned | Kurs | |
---|---|---|---|---|
|
AUD | -3,79 | -0,30 | 453,93 |
|
BRL | 2,32 | 1,43 | 137,84 |
|
BGN | 0,08 | -0,08 | 380,80 |
|
CAD | -0,37 | 2,47 | 513,14 |
|
PHP | -2,82 | 0,98 | 12,40 |
|
HKD | -0,57 | 2,64 | 88,89 |
|
INR | -0,71 | 1,69 | 8,44 |
|
IDR | 1,97 | 1,08 | 0,05 |
|
ILS | -3,16 | -0,71 | 186,33 |
|
JPY | -2,72 | 0,89 | 4,99 |
|
CNY | -3,57 | -0,45 | 97,91 |
|
HRK | 0,00 | 0,00 | 98,67 |
|
MYR | -3,75 | -0,90 | 150,91 |
|
MXN | 2,10 | 4,17 | 39,47 |
|
NZD | -3,96 | -0,76 | 419,00 |
|
PLN | 3,34 | 0,68 | 164,01 |
|
RON | -0,77 | -0,77 | 150,02 |
|
RUB | nan | nan | 0,00 |
|
SGD | -1,02 | 1,16 | 514,84 |
|
XDR | -0,70 | 1,24 | 925,61 |
|
ZAR | -8,62 | -4,86 | 35,20 |
|
KRW | -1,40 | 3,94 | 0,53 |
|
THB | -0,60 | 0,65 | 20,02 |
|
CZK | -0,76 | -0,51 | 31,44 |
|
TRY | -9,91 | -4,12 | 33,47 |
|
HUF | 1,26 | 0,35 | 2,01 |
Valutaomregner
Her kan du omregne fra én valuta til en anden valuta. Skal du f.eks. ud at rejse, så kan du hurtigt udregne hvor mange penge du ca. bør få, når du veksler dine penge.
Læs her mere om valutaomregneren.
Indholdsfortegnelse
- 1 Valutakurser
- 2 Øvrige valutakurser
- 3 Valutaomregner
- 4 Hvad er valutakurser?
- 5 Hvornår bør jeg benytte mig af valutakurser?
- 6 Hvordan får jeg den bedste vekselkurs?
- 7 Hvad betyder valutakursen, når jeg veksler penge?
- 8 Hvad er flydende valutakurser?
- 9 Hvorfor stiger og falder valutakurser?
- 10 Hvem bestemmer valutakurser?
- 11 Hvad påvirker valutakurser?
- 12 Hvad er Forex valutakurser?
Hvad er valutakurser?
Valutakurser dækker som begreb over forholdet mellem værdierne af flere forskellige valutaer. Hvis vi f.eks. har den danske krone og den svenske krone som to forskellige valutaer, så kan vi se, om den danske krone er i høj eller lav kurs i forhold til den svenske.
Der er med andre ord tale om et øjebliksbillede af, hvor meget en bestemt valuta er værd i forhold til en anden eller flere andre valutaer.
I denne guide bliver du klogere på valutakurser helt generelt; vi kigger nærmere på, hvornår det giver mening at gå op i valutakurserne, hvordan du finder den bedste vekselkurs, hvorfor kurserne stiger og falder mv.
Uanset hvad, du ønsker at vide, så kan det kort og godt siges om valutakurser, at du kan bruge dem som indikator for, hvor mange enheder af en anden valuta, du f.eks. kan købe med din egen valuta – det kunne være den danske krone.
Hvornår bør jeg benytte mig af valutakurser?
Der er to overordnede situationer, hvor det giver god mening at holde øje med de aktuelle valutakurser:
- Når du skal på ferie til udlandet som privatperson og dermed overvejer at veksle penge
- Når du skal handler med udlandet og skal vurdere, hvor du får mest for pengene ved import, eller omvendt hvor du får mest for dine varer eller ydelser ved eksport
I denne guide beskæftiger vi os primært med første eksempel – netop privatpersoner, som ønsker at veksle penge til udenlandske valutaer.
Valutakurser har nemlig direkte indflydelse på, hvor meget du får for dine penge som turist. Hvis den danske krone er i høj kurs i forhold til valutaen i det land, du skal besøge, så får du mere for dine danske kroner end for den lokale møntfod.
Vi så et konkret eksempel på dette for nogle år tilbage, da USA opsatte flere forskellige toldsatser på importerede varer fra Tyrkiet. Det skabte en masse uro omkring det tyrkiske marked og dermed også deres valuta.
Det fik så værdien af den tyrkiske valuta til at falde – valutakursen blev med andre ord lav. Den var faktisk i nærmest frit fald, hvormed danske turister pludselig kunne købe meget mere for deres danske kroner.
Lidt firkantet opstillet kunne man sige, at hvis man som dansker i ovenstående eksempel havde vekslet f.eks. 1.000 danske kroner til tyrkiske lira inden USA’s udmelding, så ville man have færre penge, end hvis man vekslede efterfølgende – netop fordi valutakursen på lira faldt, og pengene dermed blev mindre værd.
Sammenligning: For at gøre det endnu nemmere, så kan vi sammenligne det med, at du investerer x-antal kroner i solbriller, som du vil sælge til sommer. Desværre bliver vejret urimelig dårligt, og ingen mennesker har behov for solbriller.
Du kan ikke sælge dine briller, og du bliver nødt til at sælge dem med tab bare for at komme af med dem. Her kan vi sammenligne solbrillerne med den tyrkiske lira, som blev meget mindre værd grundet omstændighederne.
Hvordan får jeg den bedste vekselkurs?
Hvis du vil købe din valuta så billigt, som muligt, så skal du generelt set holde øje med to ting; hhv. vekselkurs og hævegebyrer.
Du kan være heldig, at din bank tilbyder dig mulighed for at hæve nogle af de mere populære valutaer gebyrfrit, hvilket gør det til den billigste metode. Hvis du derimod bliver pålagt en række fordyrende gebyrer, så kan det give mening at anvende et vekselbureau i stedet for.
I nogle tilfælde er det tilmed endnu billigere at hæve pengene direkte lokalt i det land, du skal rejse til – eller du kan betale direkte med dit kort i udlandet i de butikker eller restauranter, så giver mulighed for dette. Sidstnævnte afhænger dog også af, om din kortudsteder pålægger gebyrer ved betalinger i udlandet.
Som det fremgår af ovenstående, så er det svært at give et entydigt svar på, hvordan du får den bedste vekselkurs. Det afhænger netop af en række faktorer og kan svinge fra person til person, afhængig af dine personlige bankforhold mv.
Til at begynde med at kan du undersøge valutakursen for den pågældende valuta. Lad os f.eks. sige, at du vil veksle danske kroner til euro. Så kan du først undersøge, hvad valutakursen ligger på, hvilket lige netop med euro typisk er så tæt på 7,46 danske kroner for en euro, som muligt.
Nu har du så et prisoverslag, du kan bruge til sammenligne de totale omkostninger, når du undersøger mulighederne hos vekselbureauer og banker.
Bonus: Når man taler om valutakurser, så tager man typisk udgangspunkt i, hvor danske kroner du skal betale for at få 100 enheder af den anden valuta. Hvis du skal give 6,8 danske kroner for en amerikansk dollar, så vil man sige, at kursen på amerikanske dollars er 680 – eller hvor mange danske kroner, du ville skulle betale for at få 100 amerikanske dollars.
Hvad betyder valutakursen, når jeg veksler penge?
Når du skal veksle dine danske kroner til udenlandske penge eller omvendt, så har valutakursen betydning for, hvor mange penge du får retur.
Vi arbejder med to former for valutakurser:
- Faste valutakurser
- Flydende valutakurser
En fast valutakurs bliver styret politisk eller via en centralbank, der forsøger at regulere valutaen således, at kursen holdes fast – som navnet antyder.
Hvad er flydende valutakurser?
En flydende valutakurs er overladt til markedsmekanismerne og kan stige og falde præcis ligesom aktier, ejendomme og andre værdier og aktiver.
Hvis du skal købe valuta, som har en flydende valutakurs, så kan værdien af denne valuta altså svinge op og ned – her bliver det interessant, når vi taler om at veksle penge og få mest for pengene.
Lad os f.eks. sige, at du skal en valuta, som har kurs 500 i dag men 700 om en uge, så vil det give mere mening for dig at veksle i dag, da valutakursen er lav og valutaen derfor billigere.
Det kan selvfølgelig være svært at vide helt og nærmest umuligt at forudse.
Men hvis det drejer sig om mange penge, og hvis du har lidt interesse for valutamarkederne, så kan du følge tendenser og udviklingen i valutakurserne og dermed købe eller veksle, når prisen er lavest.
Hvorfor stiger og falder valutakurser?
Hvis en valutakurs er fast – også kaldet fast valutakurs -, som det fremgår af afsnittet ovenfor, så kan den ikke stige og falde i samme omfang som en flydende valutakurs.
Når en valuta så til gengæld falder og stiger, fordi den er flydende, så kan det skyldes en lang række parametre.
Hvis et land bliver ramt af en krise, så er det meget symptomatisk, at valutaen også falder drastisk. I nyere tid har vi set uhyggelige eksempler på netop dette i f.eks. Venezuela, hvor landet nærmest er gået nedenom og hjem, og samtidig har pengene faldet så meget i værdi, at de ingenting var værd.
Venezuelanerne begyndte endda at købe amerikanske dollars i stedet for, så de kunne anvende disse – ganske enkelt fordi deres egne penge ikke kunne bruges til at handle til sidst.
Kort sagt kan man sige, at det gælder om udbud og efterspørgsel, uanset hvordan de bagvedliggende årsager og omstændigheder ser ud.
Hvis der er mange, der vil købe en given valuta – altså en stigning i efterspørgslen – så stiger valutakursen. Og hvis der er mange, som sælger – øget udbud – så falder valutakursen tilsvarende.
Når det gælder faste valutakurser, som f.eks. den danske, så stiger og falder den også en lillebitte smule. Denne opadgående eller nedadgående udvikling bliver styret af centralbanken, som forsøger at holde den danske krone så tæt på en kurs 7,46 af euroen, som muligt.
Med andre ord gælder det for faste valutakurser, at årsagerne til deres stigninger eller fald i værdi skyldes politisk indgriben eller regulering fra centralbankerne i de forskellige lande.
Hvem bestemmer valutakurser?
Valutakurser bliver enten styret af markedet (flydende valutakurser) – dvs. udbud og efterspørgsel – eller af centralbankerne og landenes regeringer (faste valutakurser).
De flydende valutakurser bliver bestemt af udbud og efterspørgsel. Det er dermed markedet, der bestemmer kursen for en given valuta. Hvis efterspørgslen er høj, så stiger valutakursen også.
Falder efterspørgslen, eller stiger udbuddet af valuta til salg ekstra meget, så falder valutakursen tilsvarende.
Selve den løbende fastsættelse af valutakursen, eller værdien af valuta, bliver foretaget af interbank-markedet, som er et fælles marked for hele verdens banker, som beskæftiger sig med valuta.
I Danmark har vi som nævnt tidligere en fastkurspolitik, som går ud på, at ECB (Den Europæiske Centralbank) dikterer de valutakurser, som vi retter den danske krone efter.
Hver dag sørger den Danske Nationalbank så for at opdaterer kronens kurs, så den svarer til de kurser, som ECB dagen før har sat for hhv. euroen og de øvrige valutaer i euromarkedet.
Læs mere om penge- og valutakurspolitik hos Danmarks Nationalbank.
Hvad påvirker valutakurser?
Valutakurserne indgår som en fast del af det generelle finansielle marked – det er derfor utrolig komplekst at give et klart svar på, hvad der påvirker kurserne. Det kan være alt lige fra landenes renter, nedgange eller opsving i økonomien, kriser mv.
Men vi kan kigge på et eksempel på noget konkret, der kan påvirke de internationale valutakurser herunder.
Vi forestiller os, at renten i USA falder, f.eks. fra 4 pct. til 2 pct. Det vil betyde, at renten på både ind- og udlån bliver lavere. Men det gør samtidig, at pensionskasserne i USA vil kigge efter andre lande med højere indlånsrenter, så de kan investere pengene der i stedet for og dermed opnå højere afkast.
Vi antager i vores eksempel, at renten i Danmark ligger på 6 pct. Nu vil de amerikanske pensionskasser så bruge deres dollars til at købe danske kroner, så de kan investere i danske projekter i stedet for. Det vil alt andet lige øge udbuddet af amerikanske dollars.
Og som vi har været inde på tidligere i guiden, så vil et øget udbud af en given flydende valuta medvirke til, at valutakursen falder. Dollaren bliver altså billigere, og efterspørgslen på den danske krone får valutakursen herhjemme til at stige.
Hvad er Forex valutakurser?
Forex står for Foreign Exchange – det forkortes også til FX –, og det er kort fortalt en beskrivelse af at handle én valuta for en anden valuta.
Forex er således et decentraliseret globalt marked, for såvel kæmpestore investeringsfonde samt mindre private aktører handler valutaer på kryds og tværs af landegrænser verden over.
Forex er er det største finansielle marked i verden, og der omsættes i gns. 5 billioner dollars på markedet. Det er således et meget aktivt marked, og enhver kan i princippet være med i handlerne via deres computer eller smartphone.
Når du tager dine danske kroner med til udlandet og veksler dem til den lokale valuta, så deltager du som sådan også i Forex-markedet.